Gældende lokalplan og zonestatus

Lokalplantillæg til Lokalplan nr. 75 - Ladestation ved Hjulby, skal give mulighed for at anvende en mindre del af det samlede planområde i Lokalplan nr. 75, til samkørselsplads og ladestation. Det vil fortsat være muligt at udnytte ejendommene inden for de to delområder, til de anvendelser, som er fastsat i lokalplan nr. 75.

Hvis lokalplantillæggets delområder udnyttes til samkørselsplads og/eller ladestation, skal disse anlæg leve op til tillæggets krav til omfang, placering, højde og udformning af bebyggelse samt udformning af de ubebyggede arealer. Udnyttes ejendommene til anvendelser, der gives mulighed for i lokalplan nr. 75, er det fortsat denne lokalplans bestemmelser, der gælder.

Zonestatus

Området ligger i byzone og forbliver med dette tillæg i byzone.