Kommuneplanen

Sommerhusområdet ved Slude Strand er omfattet af kommuneplanramme 30.S.14, som udlægger området til sommerhusområde. 

Rammen indeholder følgende bestemmelser for lokalplanlægningen: 

  • Bebyggelsesprocent: 15 % 
  • Maks. antal etager: 1 etage 
  • Maks. bygningshøjde: 5 m
  • Der må kun være én sommerbolig pr. parcel. Bygninger, der ligger adskilt fra sommerboligen må kun benyttes til opbevaring.  
  • Afstandskrav til skel fastsættes i overensstemmelse med bygningsreglement 18. 

Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens ramme.

Ramme 30.S.14 omfatter kun det aktuelle sommerhusområde og har således en begrænset geografisk udstrækning. 

Kommuneplanen udpeger nuværende og fremtidige sommerhusområder i Nyborg Kommune. Kommunen har i en årrække haft planer om at opdatere lokalplanerne for de områder, hvor byggemulighederne tidligere er blevet udvidet. For sommerhusområdet ved Slude Strand er det først nu blevet relevant at udarbejde en ny lokalplan.