Klimatilpasning

I klimatilpasningsplanen er der udpeget geografiske områder, hvor en screening viser, at der er behov for klimatilpasning. Fokusområderne er de væsentligste geografiske områder, hvor indsatserne for klimatilpasning både teknisk og politisk skal fokuseres.

Der er udpeget 11 fokusområder. Vindinge er udpeget som fokusområde, da havvandsstigninger og regnhændelser kan hæve vandstanden i Vindinge Å, så der sker oversvømmelser herfra. Der har tidligere været problemer med oversvømmelser i forbindelse med kraftigt regnvejr.

Lokalplanen udlægger den sydlige del af området til fælles friareal og sikrer således, at det lavtliggende område, hvor der er risiko for oversvømmelse i tilfælde af kraftige regnskyl, friholdes for bebyggelse. Lokalplanens fælles friarealer skal desuden udformes så de kan håndtere områdets skybrudsregn.