Baggrund og formål

Baggrund

Nyborg byråd har truffet beslutning om udarbejdelse af nærværende lokalplan, der muliggør et sundhedshus samt midlertidige rehabiliteringspladser tæt på eksisterende infrastruktur, ved Holmens Boulevard i Nyborg. 

Figur 1: Lokalplanområdets afgrænsning (rød limje) og nære omgivelser. Planområdet ligger lige på kanten mellem den gamle middelalderby og den nyere bydel ved Storebæltsvej som er domineret at store bygningsvoluminer.

Figur 1: Lokalplanområdets afgrænsning (rød linje) og nære omgivelser. Planområdet er placeret midt i mellem den gamle middelalderby og det nyere byområde ved Storebæltsvej, som er domineret af store bygningsvoluminer.

Nyborg kommune ønsker at opføre et sundhedshus for at kunne imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter kommunens sundhedstilbud. Presset kommer i takt med at antallet af ældre borgere med kroniske og psykiske lidelser, i de kommende år forventes at stige markant. Derudover ses der en fordel i at samle flere af kommunens sundhedsudbydere, med henblik på at samtænke arealanvendelser. Dette vil give mulighed for at øge antallet af praktiserende læger, som vil være et behov inden for en kort årrække.

Lokalplanen bygger ovenpå intentionerne fra strategien "En samlet by", som anviser et samlet strategisk greb for udviklingen af det centrale Nyborg. Strategien peger på at sikre kvalitet ved byens ankomstpunkter, som styrker byens identitet samt at understøtte synslinjer der kan være med til at trække folk videre gennem byen. Strategien peger desuden på at understøtte forbindelser, mødesteder og aktive funktioner, som sikrer bylivet. 

Figur 2: De overordnede forbindelser omkring svanedammen og videre til den nye bypark syd for lokalplanområdet.

Formål

Formålet med lokalplanen er primært at muliggøre opførelsen af et sundhedshus samt midlertidige rehabiliteringsboliger. Sundhedshuset skal rumme forebyggende sundhedstilbud fra Nyborg Kommune samt sundhedsaktører under sygesikringens overenskomst, fx praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter. Lokalplanen muliggør i alt 5.600 m2 etagebyggeri. Lokalplanen har til formål at sikre at et nyt byggeri indpasses i det omkringliggende miljø i form af højder og placering. Det er ligeledes planens formål at sikre, at der etableres en grøn kile mod Holmens Boulevard, der skal binde de grønne arealer ved Nyborg Destilleri sammen med den kommende bypark på Yderpieren.

Lokalplanen skal desuden sikre at al bebyggelse i planområdet klimasikres, da området ligger lavt og er kendt for, at dele af området står under vand i store dele af året.

Med lokalplanen sikres ligeledes, at der skabes en varierende facade mod Storebæltsvej. Dette skal være med til at nedbryde den store skala af byggeri, som området er kendt for, således at der arbejdes for at området bliver mere attraktivt for gående. Endeligt er det lokalplanens formål, at der skabes en direkte adgang for gående ind i det nye byggeri fra Storebæltsvej