Vej og trafik

Vej- og stiplanlægning

Planområdet planlægges vejforsynet fra Mosevej. Mosevej giver adgang til Bøjdenvej, der giver adgang til erhvervsområde vest. Den ene side af Bøjdenvej er indrettet med cykelsti og med cykelbane i anden side. Begge sider er indrettet med fortov. I forbindelse med lokalplan 321 er der planlagt for stiadgang for bløde trafikanter fra den offentlige vej Mosevej til Langelandsvej, hvorved der opnås en direkte fodgængerforbindelse mellem Bøjdenvej og Langlandsvej.

Trafikplan og kollektiv transport

Fynsvej er én af de primære indfaldsveje til Nyborg by. Vejen er trafikeret og der forventes en stigning i trafikken i fremtiden. I 2018 blev der målt en ÅDT på Fynsvej ud for planområdet på 6.843. Trafikken vurderes at være steget siden. Der foreligger ikke nyere tællinger fra Langelandsvej, men trafikmængden på vejen vurderes, at være
begrænset.

Lokalplanområdet forventes kun i uvæsentligt omfang at øge trafikken på vejene i området. Det skyldes, at den muliggjorte boligudbygning er relativ lille i antal boliger.

Kollektiv transport

Planområdet ligger mindre end 300 m fra en række busstoppesteder, der i 2023 betjenes af Fynbus. Det drejer sig om:

  • Stoppested på Fynsvej, der betjenes af rute 831U.
  • Stoppested på Ladegårdsvej, der betjenes af ruterne, 1, 2, 715, 831U og 382U
  • Stoppested på Bøjdenvej, der betjenes af ruterne 715, 920-921 og 1.
  • Stoppested på Egevej, der betjenes af rute 1.
  • Stoppested på Vindingevej, der betjenes af ruterne 2, 920-921 og 832U.

Området vurderes på den baggrund af være velforsynet med kollektive transportmuligheder.