Byrådet i Nyborg Kommune ønsker med denne plan at muliggøre opførelsen af en pylon på op til ca. 36 meter i højden (topkote 37,91 over DVR90) til kommerciel skiltning i den østlige del af Storebæltsvej i Nyborg. Placeringen af pylonen langs den trafikerede Storebæltsvej og lige ved motorvej E20 gør, at pylonen her er synlig for mange forbipasserende, hvorved områdets erhvervsaktører kan skabe synlighed om deres tilstedeværelse.
Med planen ønskes endvidere at sikre, at den visuelle påvirkning af pylonen begrænses ved begrænsninger i farvevalg, glans og profil.