Høringsmuligheder og planens status

Lokalplan nr. 349 har været i offentlig høring i perioden den 08.10.2024, til og med den 11.11.2024

Nyborg Kommune
Rådhuset
5800 Nyborg

e-mail: teknikmiljoeogerhverv@nyborg.dk

Efter endt høring vurderes det, om eventuelle indsigelser og ændringsforslag giver anledning til at ændre lokalplanen. Mindre ændringer kan ske i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Hvis der er ønsker om at foretage omfattende ændringer af lokalplanforslaget, skal forslaget udsendes i en ny eller supplerende høring.

Klagevejledning

Vedtagelsen af lokalplanen samt afgørelser truffet i henhold til lokalplanen kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet.

Eventuel klage over retlige spørgsmål skal indgives ved brug af Klageportalen via borger.dk. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter lokalplanen er offentliggjort på kort.plandata.dk eller modtagelse af afgørelsen.

Der skal indbetales et gebyr i forbindelse med indgivelsen af klagen. Vejledning til Klageportal og gebyrordning findes på nævneneshus.dk.  Gebyret tilbagebetales hvis klagen fører til, at den påklagede lokalplan eller afgørelse ændres eller ophæves, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.

Du kan læse mere her: klagevejledning.

Miljøvurdering

Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal planer, der tilvejebringes inden for fysisk planlægning, miljøvurderes. Såfremt planen kun omfatter et mindre område på lokalt plan kan planen imidlertid screenes for at afgøre, hvorvidt planen kan forventes at medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger. Hvis planen ikke forventes at medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, skal planen ikke miljøvurderes.

Nyborg Kommune har på baggrund af screeningen vurderet, at lokalplanen ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

  • Området fortsætter som erhvervsområde for butik og serviceerhverv, hvorfor det vurderes at støj ikke får en relevans for områdets videre brug. Dog er det specificeret i lokalplanen, at såfremt der opføres eller omdannes til kontor i lokalplanens delområde 2, skal der forelægge en støjredegørelse.
  • Der grundet områdets geografiske placering, ikke sker en væsentlig påvirkning af truede plante og dyrearter, samt natura2000 området.
  • Grundet muligheden for butik til særlig pladskrævende varegrupper, forventes der er forøgelse af trafikken på Slipshavns. Der vil fra vejmyndighedens side blive stillet skærpede krav ift. vejtilslutningen til Slipshavnsvej
  • Da planområdet er stormflodstruet, stilles der krav til at ny bebyggelse inden for lokalplanområdet etableres med en sokkelkote på minimum 2.5 m. 
  • Det er en forudsætning at trafikken på Slipshavnsvej ikke påvirkes væsentligt i bygge- og anlægsfasen, idet Slipshavnsvej er primær fremkørselsvej for beredskabskøretøjer til bl.a. virksomheden Fortum, som er en kolonne 3 virksomhed, hvortil uhindret adgang for beredskabskøretøjer er essentiel.

Afgørelsen, om at der ikke skal ske miljøvurdering, er annonceret og offentlig bekendtgjort sammen med lokalplanforslaget på kommunens hjemmeside.

Klager over miljøvurdering:

Kommunens afgørelse om, at planen ikke skal miljøvurderes, kan påklages til Planklagenævnet via Klageportalen. Vejledning til Klageportal og gebyrordning findes på nævneneshus.dk.

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Enhver med væsentlig retlig interesse i sagens udfald er klageberettiget og kan klage over afgørelsen. Det er Planklagenævnet som i sidste ende afgør spørgsmål om klageberettigelse.