Lokalplanen giver mulighed for kontorbebyggelse i delområde 2. Da der for nuværende i delområde 2, er eksisterende bebyggelse med funktion som padeltennishal, er en støjredegørelse ikke nødvendig. Såfremt eksisterende bebyggelse nedrives og/eller omdannes til kontorbebyggelse, skal der forelægge en støjredegørelse.
En lokalplan må som udgangspunkt ikke udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, f.eks. boliger. En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.
De vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsen er formuleret for indikatoren Lden. Den udtrykker års-middelværdien af støjen udendørs og tillægger støjbegivenheder i aften- og natperioden højere vægt end støjen om dagen. Den har derfor også en bedre sammenhæng med den måde, støjen opleves på, end støjens gennemsnit.
Støj fra vejtrafik
Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for støj fra vejtrafik, i områder til liberale erhverv hvor der ikke er udlagt boliger, til Lden 63 dB. Det gælder blandt andet for kontorerhverv, hoteller og tilsvarende. Butikserhverv kan i særlige situationer udlægges ved støjniveauer helt op til Lden 68 dB
Støj fra virksomheder
Mandag - fredag kl. 07-18, lørdag kl. 07-14 | Mandag - fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-22, søn- og helligdag kl. 07-22. | Alle dage kl. 22-07 | |
Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder | 60 dB | 60 dB | 60 dB |
Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau, støjbelastningen . Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten ½ time). Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser skal man lægge 5 dB til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen.
Vurdering
Nærmeste boligområde til lokalplanområdet er Knudshovedkvarteret, en afstand på ca.180 m fra delområde 3, der har afgrænses af Storebæltsvej og Slipshavnsvej. Grundet distancen fra Lokalplanområdet til boligområdet, vurderes lokalplanområdet ikke at medføre støjforurening af væsentlig betydning. Den interne støjforurening vurderes ikke at have væsentligt betydning. Det skal tillægges typen af butik der planlægges for. Som det fremgår i miljøscreeningen, er der oplyst en forventet vareindlevering på max. to sættevogne om dagen.
trafiktællinger
• Hverdagsdøgntrafikken på Slipshavnsvej ved Storebæltsvej er ca. 6.000 biler/hverdagsdøgn begge retninger tilsammen, at denne trafik falder til ca. 5.000 biler øst for Knudshovedvej og til 3.800 biler øst for Delfinvej (og dermed efter fastfoodrestauranterne). Det ses således at trafikken er steget betydeligt på Slipshavnsvej siden tællingen fra 2019
• Den største trafik på Slipshavnsvej er om eftermiddagen kl. 15-16. Her er trafikken i begge retninger tilsammen henholdsvis ca. 500, 400 og 300 biler i de tre snit A-E-J
• Fastfoodrestauranterne (og padel) skaber en trafik på ca. 1.000 biler tilsammen på de to adgangsveje, hvoraf den vestlige adgangsvej er den mest trafikerede med en hverdagsdøgntrafik på godt 700 biler.
•Den største trafik på adgangsvej F er registeret den 14.3 kl. 18-19 til 182 biler i begge retninger tilsammen. På det tidspunkt er eftermiddagstrafikken på Slipshavnsvej stilnet af, så der registreres fortsat et udmærket flow i trafikken.
Hverdagsdøgntrafikken er opregnet fra spidstimetrafikken og kan derfor være forbundet med usikkerhed. Det gælder fx adgangsvejen til Ardo, hvor trafikken ikke nødvendigvis følger det generelle trafikmønster. Det indgår i opregningen af fastfoodrestauranterne har en intensiv trafik i perioden klokken 18-19.
De trafikstrømme der er opgjort ud fra de gennemført videoregistreringer