Vej og trafik

Vej- og stiplanlægning

Der er vejadgang til lokalplanområdet fra Vognmandsvej og Gormsvej, som i den overordnede vejplan har status som lokalveje.

Omtrent 50 m nord for lokalplanområdet er der stiforbindelse mod bymidten og Nyborg Station, samt den nærmeste dagligvarebutik på hjørnet af Storebæltsvej og Enghavevej. Der planlægges her også etableret stiforbindelse til et planlagt butiksområde på den tidligere Lynfrost-grund Storebæltsvej umiddelbart nord for lokalplanområdet.

Trafik

Der er ikke foretaget trafiktællinger på Gormsvej eller Vognmandsvej nord for Knudshovedvej. Vejene er blinde og betjener alene de ca. 25 adresser ud til vejene. Trafikken vurderes derfor til at være lav. 

Der er i 2017 foretaget en trafiktælling på Knudshovedvej mellem Vognmandsvej og Gartnervej. Tællingen viste en årsdøgntrafik på 1.492. 

De seks nye boliger, der muliggøres med lokalplanen forventes ikke at medføre en væsentlig forøgelse af trafikken i området.

Der planlægges for tre parkeringspladser til de seks nye boliger.

Kollektiv transport

De nærmeste stoppesteder for busser ligger 500 m fra lokalplanområdet ved hhv. Banegårdsalléen og Storebæltsvej. Stoppesteder betjenes af såvel lokale som regionale ruter. Nyborg Station og busstation med regionale og nationale togafgange til bl.a. Odense og København min. to gange i timen hver vej ligger a. 800 m fra lokalplanområdet.