Baggrund og formål

Baggrund

Nyborg byråd har truffet beslutning om udarbejdelse af nærværende lokalplan på baggrund af en ansøgning om en ny lokalplan for tæt-lav boliger på grunden Nyborgvej 13 i Ørbæk.

Formål

Det er lokalplanens formål at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse. Lokalplanen sikrer muligheden for at opføre 12 tæt-lav boliger i form af rækkehuse. Med lokalplanen sikres, at bebyggelsen har en homogen materiale- og farveholdning.

Lokalplanen fastlægger krav til minimumsgrundstørrelser for tæt-lav bebyggelse samt bestemmelser, der udlægger arealer til indbydende og tilgængelige fælles opholdsarealer. Der stilles ligeledes krav til håndtering af overfladevand og beskyttelse af grundvandsinteresser.

Lokalplanen sikrer, at eksisterende karaktergivende beplantning på grunden indarbejdes i det nye boligområde, og at bebyggelsen får et attraktivt udtryk langs Nyborgvej. Samt at området indpasses i forhold til karakteren på denne del af hovedfærdselsåren igennem Ørbæk, der er domineret af enfamilieshuse.​

Lokalplanen sikrer ligeledes, at hensynet til trafikafviklingen på statsvejen og de eksisterende virksomheder på nabogrundene, herunder støjpåvirkningen herfra, håndteres.