Ørbæk er udpeget som fokusområde, da der i fremtiden kan komme oversvømmelser af den centrale del af byen ved skybrud. Lokalplanområdet er ligeledes berørt af ”blue-spot” registreringen. Der ligger endvidere en del sårbare institutioner og forsyningsanlæg i kategori 1. Der har endnu ikke været problemer med oversvømmelser i fokusområdet.
Matriklen ligger som en del af en stor lavning, der ved ekstreme regnvandshændelser skal fyldes op, før vandet løber videre.
Når den store lavning er fyldt op, vil vandet løbe mod grundens sydøstlige hjørne for derefter at løbe frem mod Ørbæk Å.
Lavningens niveau er i kote 58, så sokkelkoter bør minimum etableres over denne kote.
Figur 1 viser oversvømmelser ved skybrud baseret på en 100 års hændelse fratrukket kapaciteten på fælleskloakken (10 års hændelse) fremskrevet til om 100 år. Oversvømmelserne er vist sammen med de generelle strømningsveje i området.
Påvirkning ved realisering af lokalplanforslaget
En realisering af lokalplanforslaget betyder bl.a. at:
1. Området befæstes yderligere i forhold til eksisterende forhold.
2. Området bebygges og dermed tilføres området bygninger, som i tilfælde af skybrud kan resultere i skader på bygningsdele - med mindre der foretages afværgeforanstaltninger.
Afværgeforanstaltninger, som lokalplanen stiller krav om
1. Vandet skal ledes til fælleskloak eller der skal udarbejdes regnvandshåndtering med tilsvarende kapacitet. Der må ikke etableres faskiner eller regnbed til nedsivning af vand fra tage og andre befæstede overflader, dette vand skal afledes til kloak. Nedsivning af vand fra ubefæstede overflader kan finde sted.
2. For at reducere risikoen for bygningsskader som følge af oversvømmelser ved skybrud stilles krav om sokkelkote +58 m DVR90 evt. kombineret med terrænregulering.
Ved skybrudshændelser eller andre regnhændelser, som kan føre til overfladeafstrømning, må en terrænregulering ikke give anledning til ændring af overfladevands frie afledning, forstået således at terrænreguleringen eller andre afværgeforanstaltninger ikke fører til, at overfladevandet ledes/styres til nabogrunde eller nedstrøms liggende matrikler.