Bestemmelser

I henhold til § 15 i lov om planlægning (lovbek. nr. 1157 af 01/07/2020) fastsættes herved følgende bestemmelser for lokalplanområdet.

1.1 Det er lokalplanens formål:

  • at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse
  • at stille krav til minimumsgrundstørrelser
  • at sikre tilgængelige fælles opholdsarealer
  • at sikre håndtering af overfladevand og beskyttelse af grundvandsinteresser
  • at sikre en ny boligbebyggelse mod vejtrafikstøj

2.1 Lokalplanen afgrænses, som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 13q, Ørbæk By, Ørbæk samt alle parceller, der udstykkes herfra.

2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone.

3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse.

4.1 Ved udstykning skal det sikres, at den enkelte grund udgør minimum 250 m².

4.2 Udlæg til vej og fælles fri- og opholdsarealer kan ikke medregnes i grundstørrelsen.

5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Nyborgvej, i princippet som vist på kortbilag 2.

5.2 Boligvejen i området skal udlægges i min. 7 meters bredde med min. 5 meter bred kørebane med fast belægning, i princippet som vist på kortbilag 2

5.3 Der skal sikres vejadgang fra lokalplanområdet til en anden bolig, som ligger nord for området på naboejendommen med matrikelnummer 13ar Ørbæk By, Ørbæk.

5.4 Vejenes linjeføring, opbygning, bredde, tilslutning til andre veje, vejafvanding og fremføring af forsyningsledninger skal på skitseniveau godkendes af vejmyndigheden og kommunalbestyrelsen.

5.5 Gadelys skal etableres på bygherres bekostning, efter godkendelse fra Nyborg Kommune, og leve op til kommunens krav.

6.1 Der skal inden for lokalplanområdet etableres min. 1½ bilparkeringsplads pr. bolig.

Ladestanderbekendtgørelsen indfører krav om forberedelse og etablering af ladestandere til biler ifm. nybyggeri. Der gælder et krav om at alle p-pladser skal forberedes til ladestandere ved nybyggeri til beboelse tilhørende mere end 10 p-pladser. Ved andre typer af nybyggeri hvortil der etableres mere end 10-pladser gælder, at der skal etableres mindst en ladestander, og mindst hver femte p-plads skal forberedes til ladestandere. Ladestanderne skal kunne anvendes til at lade elbiler og plugin-hybrider op. Forberedelse af etablering af ladestandere indebærer etablering af tomrør, så det er muligt at etablere ladestandere efterfølgende.

7.1 Veje inden for lokalplanområdet skal være belyst.

7.2 Armaturer til belysning skal udføres i ens materiale- og farvevalg og på en måde, der ikke virker generende for nærmeste ejendomme.

7.3 Der kan etableres vej- og parkarmatur med en max. højde på 3 meter.

8.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30.

8.2 Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1½ etage, dvs. forstået som en etage med udnyttelig tagetage.

8.3 Bebyggelse må ikke opføres i en højde på mere end 8,50 meter.

8.4 Ny bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter. og mindst 2,5 meter fra skel.

8.5 På fællesarealerne kan der opstilles legeredskaber, bænke, pavilloner og lignende, som understøtter arealernes anvendelse til leg og ophold samt anlæg til områdets tekniske forsyning.

8.6 Ny bebyggelse skal overholde vejbyggelinjen på 15 meter fra Nyborgvejs vejmidte, jf. kortbilag 2.

​9.1 Ydervægge må kun udføres som murværk i blank mur efter den klassiske jordfarveskala. Se bilag 4.

​9.2 Mindre bygningsdele på op til 25 % af den samlede facade kan udføres i natursten, træ, alu, beton, eternit og lignende materialer

​9.3 Tage skal udformes som sadeltage med en hældning mellem 30-45 grader.

​9.4 Tagdækning skal udføres i sorte eller røde tagsten i tegl, betontagsten eller sort tagpap med listedækning. Mindre detaljer kan udføres i zink, træbeklædning eller lign.

​9.5 Tage må også udføres som såkaldte grønne tage og beplantes med sedum eller anden vandabsorberende vegetation.

9.6 Tagflader skal fremstå med beklædning, der ikke er reflekterende, og derfor ikke have et glanstal, der overstiger 10.

9.7 Sekundære bygninger herunder carporte, garager og udhuse kan udføres med andre taghældninger og materialer end beskrevet ovenfor. Farveholdning skal dog respekteres, jf. 9.1.

9.8 Der må ikke opsættes udvendige antenner, paraboler og lignende på bygninger.

9.9 Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende skal de placeres på bygningers tage og skal ligge plant med og følge tagfladens hældning. 

9.10 Skiltning må kun ske i forbindelse med liberalt erhverv fra egen bolig. Der må kun opsættes ét skilt på maks. 0,5 m på hver ejendom. Skiltet skal monteres på facaden i forbindelse med indgang til virksomheden.

10.1 Ubebyggede arealer skal ved befæstelse, beplantning, indretning og belysning bidrage til, at området fremstår som en attraktiv helhed.

10.2 Der skal udlægges fælles friarealer, i princippet som vist på kortbilag 3.

10.3 Fælles friopholdsarealer skal af hensyn til handicappede brugere så vidt muligt udformes efter anvisningerne i DShåndbogen "Udearealer for alle". I tilfælde hvor det ikke kan opfyldes fuldstændigt, skal der laves løsninger, som tilgodeser så mange handicappede brugere som muligt.

10.4 Hegning må kun etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn. Etablering af levende hegn skal altid ske med egnstypiske og hjemmehørende planter.

10.5 Der kan etableres permanent støjafskærmning udenfor vejbyggelinje mod Nyborgvej og mod nabovirksomheder, så det er muligt overholde de vejledende grænseværdier for trafikstøj og virksomheder for vej, boliger og udendørs opholdsarealer.

10.6 Midlertidig afskærmning indenfor vejbyggelinje skal fjernes igen, hvis Vejdirektoratet ønsker det.

10.7 Afskærmning skal udføres, så den fremstår stedsegrøn og helt dækket af beplantning.

10.8 Der må kun terrænreguleres med op til +/- 0,5 meter. Dette gælder dog ikke støjvolde samt bakker og lignende, der etableres som del af områdets landskabelige bearbejdning med det formål at skabe klimasikring og opsamle overfladevand. 

10.9 Der skal tages hensyn til den eksisterende beplantning i disponeringen af området, så de karakterfulde træer på grunden bevares i størst muligt omfang.

10.10 Lastbiler, campingvogne, ikke indregistrerede biler samt både må ikke opbevares på fælles parkeringspladser, veje eller på fælles fri- og opholdsarealer.

Eksempel på støjafskærmning med beplantning

Ad § 10.4: Egnstypiske og hjemmehørende plantearter inkluderer ask, avnbøg, dunbirk, vortebirk, bøg, alm. eg/stilkeg, rødel, engriflet hvidtjørn, almindelig hæg, fuglekirsebær, småbladet lind, navr, femhannet pil, seljepil, almindelig røn, vildæble, almindelig hvidtjørn, benved, dunet gedeblad, hassel, havtorn, almindelig hyld, rød kornel, kvalkved, gråpil, blågrøn rose, hunderose, æblerose, slåen, tørst og vrietorn

12.1 Der er krav om sokkelkote på mindst +58 m DVR90.

12.2 Befæstelsesgraden for lokalplanområdet må ikke overstige 30 % uden forsinkelse af regnvandsafledningen til forsyningens spildevandssystem eller fællessystem.

12.1 Inden ibrugtagning af boligbebyggelse skal fælles friarealer, P-pladser og boligvej være anlagt.

12.2 Bebyggelse skal tilsluttes offentlig vandforsyning, elforsyning og kloakforsyning inden ibrugtagning.

12.3 Den i § 10.5, 10.6 og § 10.7 nævnte støjafskærmning skal etableres inden ibrugtagning, således at gældende grænseværdi på 58 dB på opholdsarealer og på boligfacader er overholdt.

12.4 Der kan indrettes fælles affaldsstationer.

13.1 I forbindelse med udstykning skal der oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde i området. Vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af Byrådet. Alternativt kan der søges optagelse i eksisterende og godkendt grundejerforening.

Friarealer omfatter både opholdsarealer, parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer m.v. Opholdsarealer er arealer, der udlægges til egentligt ophold. Opholdsarealer omfatter ikke beplantningsbælter, parkeringsarealer m.v.

Lokalplanområdet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 2 for Ørbæk by. 

Ved vedtagelsen af nærværende lokaiplan ophæves den partielle byplanvedtægt for lokalplanområdet.

En lokalplan fastlægger udviklingen af et område, og der må når planen er vedtaget, ikke etableres byggeri eller anlæg i modstrid med planen.

Lokalplanen regulerer kun fremtidige forhold. Byggeri og anlæg som er lovligt etableret før lokalplanen, kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke pligt til at etablere de byggerier og anlæg som lokalplanen beskriver, men når de etableres skal det ske i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.

Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.

Dispensation fra lokalplanen (Planlovens §§ 19 og 20)

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Ekspropriation efter lokalplanen

Byrådet kan i medfør af § 47, stk. 1, i planloven ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt og for varetagelse af almene samfundsinteresser.

Ekspropriation er tvungen afståelse af ejendom og kan efter Grundlovens § 73 kun ske ifølge lov hvor almenvellet kræver det og mod fuldstændig erstatning.

Efter praksis gælder desuden en række betingelser, som skal være opfyldt ved en ekspropriation. Ekspropriationen skal således være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet. Herudover skal ekspropriationen være rimelig i den konkrete situation.