Planområdet består af arealer, der i dag benyttes som landbrugsjord. Området ligger mere end 4 km fra nærmeste Natura2000 område Urup dam, Brabæk mose, Birkende Mose og Illemose i Kerteminde Kommune. De nærmeste Natura2000 områder er nr. 113 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose: Udpegningsgrundlag: Kransnålalge-sø, æringsrig sø, vandløb, tidvis våd eng, urtebræmme, avneknippemose, rigkær, skovbevokset tørvemose, elle- og askeskov. Arter: Skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, mygblomst, og nr. 116 Centrale Storebælt og Vræsen: Udpegningsgrundlag: Rev, strandvold med enårige planter, strandvold med flerårige planter. Arter: Marsvin, edderfugl, splitterne, dværgterne.
Nyborg Kommune vurderer på grund af lokalplanområdets lokale udstrækning og afstanden til Natura2000 områderne ikke, at planen kan påvirke Natura2000 områderne.
Der er ikke konstateret tilstedeværelse af truede eller beskyttede dyre- eller plantearter indenfor planområdet. Omkring 450 m vest for lokalplanområdet er der konstateret tilstedeværelsen af den rødlistede art rørsanger (fugl). Nyborg Kommune vurderer ikke at planen kan påvirke den rødlistede art, da områdets nuværende anvendelse til landbrug ikke giver leve- eller ynglesteder for fuglen. Endvidere vurderes anvendelsen til boligformål i denne afstand til fundstedet ikke at kunne påvirke arten.