Bestemmelser
I henhold til § 15 i lov om planlægning (lovbek. nr. 1157 af 01/07/2020) fastsættes herved følgende bestemmelser for lokalplanområdet.
1.1 Formålet med lokalplanen er;
at udlægge arealer til ny byzone med åben-lav og tæt-lav boliger, sammenhængende friarealer mellem boligerne samt et større naturområde,
at skabe et attraktivt boligområde, med variation i materialevalg, og med facadelinjer mod boligvejene, hvor der kun må opføres åben-lav boligbebyggelse,
at skabe et attraktivt boligområde, med sammenhæng i materialevalg og forskudte facadelinjer, hvor der kun må opføres tæt-lav boligbebyggelse,
at sikre at boligområdet tilpasses den eksisterende by i Ullerslev, så der skabes en arkitektonisk sammenhæng mellem planområdets sydlige del og den eksisterende bebyggelse på Hasselvænget og Pilevænget i Ullerslev,
at sikre, at området landskabeligt udformes med et gennemgående grønt helhedspræg med grønne kiler mellem boligerne, der binder området sammen og kan tilbageholde regnvand og sikre nedsivning.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 14a, 14b, 14c og 20n samt del af 20ba Ullerslev by, Ullerslev og alle parceller der udstykkes fra disse ejendomme. Lokalplanområdet dækker desuden over vejlitra 7000ag af Ullerslev by, Ullerslev.
2.2 Den del af mat. nr. 14a og vejlitra 7000ag, der er omfattet af delområde I (Ia og Ib), II og IV i denne lokalplan, jf. § 3 stk. 2, vil med lokalplanens endelige vedtagelse blive overført til byzone. Øvrige jordstykker inden for planområdet fastholder zonestatus.
Ad § 2 stk. 2) Delområde III ligger i forvejen i byzone og delområde V, der planlægges anvendt som natur- og rekreativt område ønskes fastholdt i landzone.
3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til henholdsvis boligformål, som åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med et sammenhængende grønt friareal mellem boligerne med et gennemgående stisystem, samt et større rekreativt område i form af et offentligt tilgængeligt naturområde.
3.2 Lokalplanområdet opdeles i delområderne I (Ia og Ib), II, III, IV og V, som vist på kortbilag 2.
3.3 Delområde I (Ia og Ib) og II må kun anvendes til åben-lav boligbebyggelse i form af parcelhusbyggeri til helårsbeboelse samt til et sammenhængende grønt friareal mellem boligerne.
3.4 Delområde III må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehusbebyggelse til helårsbeboelse.
3.5 Delområde IV må kun anvendes til åben-lav boligbebyggelse.
3.6 Delområde V udlægges som et offentligt tilgængeligt naturområde med rekreativ værdi med mulighed for skovrejsning.
3.7 Delområde Ib må ikke bebygges før, der er udarbejdet en nærmere planlægning for delområdet i form af en ny lokalplan.
Ad § 3 stk. 7) Der fastsættes kun overordnede rammebestemmelser for den del af delområde I, der betegnes Ib. Dette område udlægges til boligformål i form af åben-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30 og en min. udstykningsstørrelse på 700 m2. Denne plan giver imidlertid ikke byggeret til denne del af lokalplanområdet. Der skal derfor laves en nærmere lokalplanlægning herfor før denne del af planområdet kan udstykkes og bebygges.
Byrådet kan tillade, at der inden for delområderne I til IV drives mindre liberalt erhverv, som almindeligvis udføres i boligområder under forudsætning af, at virksomheden drives af beboeren på ejendommen, og at virksomhedens karakter ikke påfører de omkringboende ulemper, herunder et forøget parkeringsbehov i området.
4.1 Inden for delområderne I, II og III må de enkelte grunde til boliger samt fælles friarealer og grønne arealer udstykkes. Inden for delområde I og II må også arealer til tekniske anlæg samt vejarealer udstykkes.
4.2 Delområde IV og V må kun udstykkes efter delområdegrænserne.
4.3 Der må inden for delområderne I og II ikke udstykkes grunde til boliger, der er mindre end 700 m2.
4.4 Der må inden for delområde III ikke udstykkes grunde til boliger, der er mindre end 250 m2.
4.5 Ved udstykning af de enkelte boliger i delområde III skal der sikres forholdsvis fordeling af fælles parkering og fælles friarealer til hver bolig.
Ad § 4 stk. 2) Der kan ikke ske udstykning inden for delområde IV, da området kun kan udstykkes efter delområdegrænsen. Ønskes grunden udstykket til f.eks. flere boligparceller kan det kun ske gennem en konkret planlægning herfor, dvs. en ny lokalplan.
Veje:
5.1 Lokalplanområdet skal trafikbetjenes fra Kertemindevej med vejadgange, som vist på kortbilag 2.
5.2 Stamvej (A-A) og boligvejene (B-B) udlægges i princippet som vist på kortbilag 4.
5.3 Stamvejen udlægges som privat fællesvej med en kørebanebredde på min. 5 m og max. 6 m. Stamvejen skal udlægges med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Langs stamvejen skal der plantes allé-træer f.eks. Sorbus latifolia ’Atro’ – bredbladet røn.
5.4 Alle boligveje udlægges som private fællesveje med en kørebanebredde på min. 5 m og max. 6 m. Boligvejene skal udlægges med træer langs vejkanten i form af allé-træer f.eks. Sorbus latifolia ’Atro’ – bredbladet røn og en vendeplads for enden af hver af boligvejene. Vendepladsen skal dimensioneres til renovationsbiler jf. Vejreglerne.
5.5 Ved udformning af stamvejen og boligvejene, skal der sikres gode oversigtsforhold og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige ud- og indkørselsforhold.
5.6 Til hver boligparcel kan der etableres én overkørsel til boligvejene i en bredde på max. 5 m. For parceller nærmest stamvejen fastlægges placeringen af overkørslen til at være langs skel mod nabo, dvs. skel modsat skel mod stamvejen.
Stier:
5.7 Stier inden for planområdet skal anlægges med kørefast belægning i en bredde af 1,5-3 meter. Stier inden for delområde V må ikke etableres i asfalt. Den principielle placering af stiforbindelser (C-C) er vist på bebyggelsesplanen på kortbilag 4.
5.8 Øvrige stier kan udlægges i forbindelse med detailprojektering af de enkelte boligetaper.
5.9 Alle gang- og cykelstier inden for planområdet skal tilpasses med materialevalg, der harmonerer med områdets grønne karakter.
Ad § 5 stk. 3) De hastighedsdæmpende foranstaltninger skal sikre en hastighedsbegrænsning til maksimalt 30 km/t. Hvis der etableres hævede flader ved boligvængernes tilslutning til stamvejen, herunder også stamvejens overgang til boligvænger i nord og syd, vil der kunne sikres en afstand mellem hvert hastighedsbegrænsende element på 75 m. Dermed overholdes vejreglerne.
6.1 Der gælder følgende parkeringsnorm inden for lokalplanområdet:
- Til hver åben-lav bolig skal der sikres plads til to parkeringspladser til biler på egen grund.
- Til hver tæt-lav bolig skal der etableres 1,5 parkeringspladser til biler og 3 cykelparkeringspladser pr. 100 m2 etageareal.
Ad § 6 stk. 1) Ladestanderbekendtgørelsen indfører krav om forberedelse og etablering af ladestandere til biler ifm. nybyggeri. Der gælder et krav om at alle p-pladser skal forberedes til ladestandere ved nybyggeri til beboelse tilhørende mere end 10 p-pladser. Ved andre typer af nybyggeri hvortil der etableres mere end 10-pladser gælder, at der skal etableres mindst en ladestander, og mindst hver femte p-plads skal forberedes til ladestandere. Ladestanderne skal kunne anvendes til at lade elbiler og plugin-hybrider op. Forberedelse af etablering af ladestandere indebærer etablering af tomrør, så det er muligt at etablere ladestandere efterfølgende.
7.1 Belysning langs områdets fordelingsvej skal være nedadvendt og armaturer må maksimalt have en lyspunktshøjde på 7 meter over terræn.
7.2 Lyskilder på ubebyggede arealer og langs stier og boligveje skal være afskærmet og nedadvendt og må maksimalt have en lyspunktshøjde på 4 meter over terræn.
Delområde Ia
8.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 30. Befæstelsesgraden for hver parcel må ikke overstige 45. For matr. nr. 14c og 14b gælder dog en bebyggelsesprocent på 25.
8.2 Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager, og intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,5 m målt fra bebyggelsens niveauplan. Bebyggelsens gulvkote må ikke være beliggende mere end 30 cm over niveauplan. For matr. nr. 14c og 14b gælder dog et max. etageantal på 1,5.
8.3 Bebyggelse til beboelse må kun placeres således, at en facade eller gavl placeres mod boligvejen i en afstand af mellem 4,5 og 6 m fra vejskel målt til udhæng. Bebyggelse, der ikke benyttes til beboelse (f.eks. carport, skur, mv.) må ikke placeres nærmere skel mod vej end bygningen til beboelse. Integreret garage/skur må ikke fylde mere end 50 % af husets facade mod ankomstvej. Undtaget for denne bestemmelse er boliger på matr. nr. 14c og 14b.
8.4 Boligbebyggelsen (inkl. evt. integreret garage/udhus) skal holdes min. 2,5 m fra naboskel og skel mod sti og friarealer (målt til udhæng), bortset fra selvstændigt opført udhus, garage og lign., der kan placeres ned til 1 m fra skel (målt til udhæng).
8.5 Bebyggelse, der ikke benyttes til beboelse (f.eks. carport, skur, mv.) må ikke placeres nærmere skel end 2,5 m og må ikke gives en højde, der overstiger 3,5 m.
Delområde Ib
8.6 Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 30.
Delområde II
8.7 Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 30. Befæstelsesgraden for hver parcel må ikke overstige 45.
8.8 Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1,5 etage, og intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 6,0 m målt fra bebyggelsens niveauplan. Bebyggelsens gulvkote må ikke være beliggende mere end 30 cm over niveauplan.
8.9 Bebyggelse til beboelse må kun placeres således, at en facade eller gavl placeres mod boligvejen i en afstand af mellem 4,5 og 6 m fra vejskel målt til udhæng. Bebyggelse, der ikke benyttes til beboelse (f.eks. carport, skur, mv.) må ikke placeres nærmere skel mod vej end bygningen til beboelse. Integreret garage/skur må ikke fylde mere end 50 % af husets facade mod ankomstvej.
8.10 Boligbebyggelsen (inkl. evt. integreret garage/udhus) skal holdes min. 2,5 m fra naboskel og skel mod sti og friarealer (målt til udhæng), bortset fra selvstændigt opført udhus, garage og lign., der kan placeres ned til 1 m fra skel (målt til udhæng).
8.11 Bebyggelse, der ikke benyttes til beboelse (f.eks. carport, skur, mv.) må ikke placeres nærmere skel end 2,5 m og må ikke gives en højde, der overstiger 3,5 m.
Delområde III
8.12 Bebyggelsesprocenten for delområde III må ikke overstige 40 for området som helhed.
8.13 Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager, og intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,5 m målt fra bebyggelsens niveauplan. Bebyggelsens gulvkote må ikke være beliggende mere end 30 cm over niveauplan.
8.14 Rækkehusbebyggelse med to eller flere sammenhængende boliger må kun placeres således, at boligernes facader forskydes ift. hinanden gennem frem- eller tilbagetrækning på min. 0,5 m.
8.15 Bebyggelsen skal holdes min. 2,5 m fra lokalplan- og delområdegrænser.
Delområde IV
8.16 Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 30. Befæstelsesgraden for hver parcel må ikke overstige 45.
8.17 Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager, og intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,5 m målt fra bebyggelsens niveauplan.
8.18 Bebyggelse må ikke placeres nærmere grænse mod delområde I og II end 20 m.
Delområde V
8.19 Inden for delområde V må der kun opføres mindre bebyggelse til understøttelse af områdets anvendelse til natur- og rekreative formål, f.eks. skur til opbevaring, shelters, bålhytter, udkigstårn og lignende. Bebyggelse må ikke placeres nærmere delområde I end 100 m og må ikke placeres inden for områder med beskyttet natur.
Generel bemærkning: Inden der kan gives byggetilladelse, skal der af en landinspektør med beskikkelse fastlægges et niveauplan for den enkelte parcel målt ved husets hjørner i forhold til naturligt terræn.
Ad § 8 stk. 1, 6, 7 og 12) I Bygningsreglement 2018 angives reglerne for beregning af bebyggelsesprocenten. Her gælder det, at der for garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, hønsehuse, åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede terrasser og lignende bygninger, kun medregnes den del af arealet, der overstiger:
- 20 m² pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse.
- 50 m² pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel.
Arealet af øvrige sekundære bygninger indgår i beregningen af bebyggelsesprocenten.
Ad § 8 stk. 1, 7 og 16) Et områdes befæstede areal er den del af arealet, hvor der findes en belægning eller overfladebehandling, som hindrer naturlig nedsivning, og som dermed forøger overfladeafstrømningen (til kloak eller recipient). Befæstelse inkluderer både impermeable og semipermeable belægningstyper (f.eks. tagflader, fliser og fortove samt asfalt). Begrænsningen af befæstelsesgraden skyldes at boligområdet ligger oven på grundvandsressourcer, og det skal sikres, at der stadig sker en nedsivning af rent vand til undergrunden.
Ad § 8 stk. 3 og 9) Krav om at bebyggelse til beboelse kun må placeres med facade mod vej mellem 4,5 og 6 m fra vejskel skal sikre, at der langs boligvængerne skabes en bebyggelseskant langs vejen. Dette skal skabe en menneskelig skala på vejene, der gør området hyggeligt og attraktivt. At sekundær bebyggelse kun må ligge på linje med eller bag boligens facade mod vej skal sikre, at det først og fremmest er boligerne man ser langs vejen i stedet for skure, carporte, garager mv. Dette igen for at skabe et hyggeligt og imødekommende miljø på boligvejene.
Illustration af krav til bebyggelsens placering:
Ad § 8 stk. 2, 8, 13 og 17) Facadehøjden måles fra niveauplan, der er fastsat for bygningen, til ydervæggens skæring med overkanten af taget.
For delområde Ia, II og III gælder følgende:
9.1 Facader på boliger må kun fremstå som blank mur i tegl med farvespil, som vandskuret/pudset mur eller i træ. Malede overflader må kun fremstå i farver efter den klassiske jordfarveskala, jf. bilag 5, sort, hvid eller disses farvers blanding.
9.2 Tage på boliger må ikke udføres med en taghældning på mere end 45 grader.
9.3 Tagbeklædningen på boliger skal være ensartet og må kun fremstå i tagsten, i træ eller med beplantning, f.eks. sedumtag, græs, mos eller lignende.
9.4 Tagbeklædningen må ikke fremstå i reflekterende materialer med et glanstal på over 10. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg til indvinding af solenergi, jf. stk. 6.
9.5 Sekundære bygninger må kun fremstå i træ, skifer, eternitskifer, cementfiber uden struktur eller lodrette metalplader i stål eller aluminium udført med fals eller trapezprofil - legehuse og drivhuse er undtaget. Metalplader må ikke være reflekterende. Tag må endvidere fremstå i plastik. Malede flader må kun fremstå i farver efter den klassiske jordfarveskala, jf. bilag 5, sort, hvid eller disses farvers blanding.
9.6 Der må ikke opsættes udvendige antenner, stålskorstene og lignende på bygninger. Paraboler må kun placeres på terræn. Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende, skal de dele af anlægget som anbringes udvendigt på bygningen tilpasses tagfladen eller bygningens øvrige ydervægge. Solenergianlæg på tage med hældning skal etableres plant på tagfladen. På flade tage må anlæggene etableres med en hældning ift. vandret på op til 43 grader
9.7 Skiltning må kun ske i forbindelse med virksomhedsdrift i boligområdet og med maksimale dimensioner på 20 x 30 cm. Der må ikke opsættes flere end to skilte på hver ejendom, dog max. ét skilt pr. virksomhed.
For delområde III gælder desuden følgende:
9.8 Boliger skal fremstå i ensartede facade og tagmaterialer, jf. § 9 stk. 1 og 3.
9.9 Boligers tage må kun udføres som saddeltage uden valm eller tage med ensidig taghældning.
For delområde IV gælder følgende:
9.10 Facader på boliger må kun fremstå som blank mur i tegl med farvespil eller som vandskuret/pudset mur. Malede overflader må kun fremstå i farver efter den klassiske jordfarveskala, jf. bilag 5, sort, hvid eller disses farvers blanding.
9.11 Tage på boliger må kun udføres som saddeltage og må ikke udføres med en taghældning på mere end 60 grader.
9.12 Tagbeklædningen på boliger skal være ensartet og udføres med tagsten.
9.13 Tagbeklædningen må ikke fremstå i reflekterende materialer med et glanstal på over 10.
9.14 Større sekundære bygninger (dvs. med et areal over 50 m2) må kun udføres med saddeltage i røde nuancer efter den klassiske jordfarveskala og med facader i hvide eller grå nuancer.
For delområde V gælder følgende:
9.15 Facader på bebyggelse må kun fremstå i træ.
9.16 Tage på bebyggelse må kun fremstå i teglsten eller beplantning, f.eks. sedumtag, græs, mos eller lignende.
Ad § 9 stk. 7) Bestemmelser om skiltning omfatter ikke skiltning efter adresseloven, f.eks. husnummer.
Ad § 9 stk. 3 og 12) "Tagsten" er et tagdækningsmateriale bestående af individuelle sten af f.eks. tegl, beton, skifer o.a. konstrueret til oplægning på et undertag eller til understrygning.
Ad § 9 stk. 1 og 10) "Farvespil" betyder, at der er en naturlig chansering i teglenes farve. Se eksempler nedenfor.
10.1 Eksisterende bebyggelse inden for delområde III kan nedrives.
11.1 De på kortbilag 3 markerede diger må ikke fjernes og må kun i mindre omfang suppleres med ny beplantning.
Inden for delområde Ia, II, III og IV gælder følgende:
11.2 Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 meter i forhold til det naturlige terræn. Terrænreguleringer tættere på skel end 0,5 m er ikke tilladt. Skråningsanlæg må ikke være stejlere end 1:1. Undtaget herfor er terrænregulering til etablering af anlæg til håndtering af overfladevand på fælles friarealer.
11.3 Hegn mod skel må kun etableres som levende hegn. Hegn mod vej må ikke placeres nærmere skel end 0,5 m. Levende hegn kan suppleres med trådhegn på op til 1,5 m, hvis trådhegnet placeres bag det levende hegn ift. skel.
11.4 Der må ikke ske oplag eller opbevaring af uindregistrerede biler, campingvogne, både, trailere eller lignende.
Inden for delområde Ia gælder desuden følgende:
11.5 Der skal udlægges et sammenhængende grønt fælles friareal med en principiel udstrækning som vist på kortbilag 4. Friarealet skal udlægges i enggræs med beplantede lavninger til regnvandshåndtering og spredt beplantning i form af solitære træer samt busk og hæk beplantning med en maksimal højde på 1,5 m.
11.6 Beplantning inden for det fælles friareal må kun være i form af hjemmehørende og egnstypiske arter, jf. plantelisten på bilag 6.
11.7 Der skal inden for det fælles friareal etableres et aktivitets- eller opholdsområde for hver etape, der ibrugtages, f.eks. i form af en legeplads, en fælles bål- eller grillplads, en motionsplads og lignende. Aktivitets- eller opholdsområdet skal målrettes områdets beboere.
11.8 Arealer inden for det fælles friareal må kun belægges med permeabel belægning, dog undtaget mindre arealer ifm. aktivitets- eller opholdsområde, hvor ikke-permeabel belægning er nødvendig for funktionen, såsom faldunderlag, fast underlag under bålplads eller lignende.
Inden for delområde V gælder følgende:
11.9 Delområdet må kun indrettes som naturareal med rekreative elementer. Delområdet må kun indrettes ud fra en samlet plan for hele området, der tager hensyn til naturarealerne nord for lokalplanområdet og som indarbejder en stiforbindelse fra delområde I og fra Kertemindevej. Der kan plantes skov inden for området, dog ikke inden for områder underlagt naturbeskyttelse.
11.10 Beplantning inden for delområdet må kun være i form af hjemmehørende og egnstypiske arter.
Grundvand (alle delområder)
11.11 Veje, parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af overfladevand til kloak (spildevandssystemet). Alternativt kan vandet opsamles og afledes særskilt til regnvandssystemet med forudgående dokumenteret rensning.
11.12 Overfladevand fra tage og terræn (med undtagelse af veje, parkeringspladser og kørearealer, jf. stk. 11) skal nedsives på egen grund.
11.13 Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden.
11.14 Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel.
11.15 Områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af opbevaringsenhederne i området.
11.16 Håndtering af væsker samt farligt affald skal ske på befæstet areal. Eventuelt spild skal straks opsamles.
Ad § 11 stk. 2) Nedenstående illustration viser, hvordan terrænregulering tæt på skel på ske.
Ad § 11 stk. 5) Begrænsningen på højden af hæk og buskbeplantningen sættes for at sikre gode oversigtsforhold i det grønne område for at skabe tryghed for områdets brugere.
12.1 Der skal etableres afskærmende plantebælter med en beliggenhed som vist på kortbilag 3. Plantebælterne må kun etableres med tre rækker beplantning med en rækkeafstand på højst 1,25 m og en intern planteafstand på højst 1 m. Beplantningsbæltet må ikke beskæres til dimensioner, der afviger fra: Bredde min. 3 m. x højde min. 3 m. Plantebælterne må kun bestå af træer og buske af traditionelle skovbryns- og læhegnsarter, bilag 6.
12.2 Der skal etableres afskærmende foranstaltninger langs Kertemindevej til sikring af boliger mod støj fra vejtrafikken, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj, hvis det ved en støjberegning vises, at støjniveauet ellers ikke kan overholde grænseværdierne.
Princip for plantebælter:
13.1 Bebyggelse skal tilsluttes offentligt spildevandsanlæg inden ibrugtagning.
13.2 Der kan ikke gives ibrugtagningstilladelse til boliger eller primære udendørs opholdsarealer, der er belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, jf. nedenstående tabel, uden at der etableres afværgeforanstaltninger, der sikrer, at boliger og primære udendørs opholdsarealer ikke bliver påvirket ud over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Dette skal godtgøres ved en støjberegning.
| Lden i dB | Udendørs og på facader | Indendørs med åbne vinduer | Indendørs med lukkede vinduer |
| Boliger | 58 | 46 | 33 |
For delområde I gælder følgende:
13.3 Beplantningsbælter efter § 12 stk 1 skal senest være beplantede førstkommende vækstsæson efter ibrugtagning af boliger i delområdet. Beplantningsbælter kan etableres etapevis ved beplantning af den del af et beplantningsbælte, der ligger i tilknytning til en samlet udstykning. Beplantningsbælte mod delområde IV skal dog senest være beplantet førstkommende vækstsæson efter ibrugtagning af boliger i delområde Ia og kan ikke etableres etapevis.
For delområde III gælder følgende:
13.4 Inden ibrugtagning af bebyggelsen skal fælles friarealer være anlagt. Herunder hører fælles opholdsarealer, tilkørselsarealer og parkeringsarealer.
13.5 Fælles opholdsarealer skal senest være beplantede førstkommende vækstsæson efter byggeriets opførelse.
Ad § 13 stk. 2) Udstykker skal ifm. byggemodning inden for delområde I og II sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger mod vejtrafikstøj, så udstykkede parceller ikke påvirkes af støj over de vejledende støjgrænseværdier.
For delområde III skal en bygherre ifm. ansøgning om byggetilladelse godtgøre, at de vejledende støjgrænseværdier kan overholdes, evt. med afværgeforanstaltninger.
14.1 Der skal senest, når der er opført 20 boliger i delområde I og II til sammen, eller når Byrådet kræver det, oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde inden for lokalplanområdets delområde I og II.
14.2 Der skal senest i forbindelse med udstykning af én eller flere boliger i delområde III, eller når Byrådet kræver det, oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde inden for lokalplanområdets delområde III.
14.3 Grundejerforeningerne skal forestå drift og vedligeholdelse af veje, stier og fælles friarealer inden for de respektive delområder.
14.4 Grundejerforeningernes vedtægter skal godkendes af Byrådet.
Der kræves oprettet to grundejerforeninger inden for lokalplanområdet. Én for rækkehusbebyggelsen i delområde III og én for parcelhusboligerne i delområde I og II. Grundejerforeningen for delområde III kræves kun oprettet, hvis området udstykkes til ejerboliger.
Grundejerforeningerne skal hver især stå for drift og vedligeholdelse af veje, stier og fælles friarealer inden for de respektive delområder. Det betyder f.eks., at grundejerforeningen for boligerne i delområde I og II skal stå for/afholde udgifter til, at vedligeholde alle vejarealer, parkeringspladser, stier, og grønne områder og andre fælles friarealer, der ligger inden for afgrænsningen af delområde I og II. Vedligeholdelsespligten for delområde 5 efter naturområdet er oprettet påhviler grundejeren af delområdet.
15.1 Lokalplan nr. 46 for et boligområde i Ullerslev by aflyses inden for denne lokalplans område, som afgrænset på kortbilag 1.
Lokalplanens retsvirkninger
En lokalplan fastlægger udviklingen af et område, og der må når planen er vedtaget, ikke etableres byggeri eller anlæg i modstrid med planen.
Lokalplanen regulerer kun fremtidige forhold. Byggeri og anlæg som er lovligt etableret før lokalplanen, kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke pligt til at etablere de byggerier og anlæg som lokalplanen beskriver, men når de etableres skal det ske i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.
Dispensation fra lokalplanen (Planlovens §§ 19 og 20)
Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Ekspropriation efter lokalplanen
Byrådet kan i medfør af § 47, stk. 1, i planloven ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt og for varetagelse af almene samfundsinteresser.
Ekspropriation er tvungen afståelse af ejendom og kan efter Grundlovens § 73 kun ske ifølge lov hvor almenvellet kræver det og mod fuldstændig erstatning.
Efter praksis gælder desuden en række betingelser, som skal være opfyldt ved en ekspropriation. Ekspropriationen skal således være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet. Herudover skal ekspropriationen være rimelig i den konkrete situation.