Vej- og stiplanlægning
Der etableres vejadgange til området fra Byvejen til den eksisterende vej Blomstervænget og fra to nye adgangsveje mod syd. Der er ikke mulighed for gennemkørende trafik.
De planlagte adgangsveje indenfor lokalplanområdet får status som private fællesveje.
Den eksisterende stiforbindelse til Svendborg Landevej mod øst skal fastholdes.
Trafikplan og kollektiv transport
De nye boliger ligger med god adgang til lokale og regionale kollektive transportmuligheder. Der er ca. 50 meter til Svendborg Landevej, hvor der er et busstoppested, og 300 meter til Byvejen, hvor der ligeledes er et busstoppested. Der er en række busruter til blandt andet Svendborg, Nyborg, Faaborg og Ørbæk via syv buslinjer.