Baggrund og formål

Baggrund

Nyborg Byråd har udarbejdet denne lokalplan for at muliggøre opførelsen af lagerhaller i op til 20 meters højde på havnearealerne i Nyborg, Lindholm Havn. ADP A/S, der ejer Nyborg Havn A/S, ønsker med den forøgede byggemulighed at kunne servicere den kommende virksomhed Elysium Nordic i forhold til lagerkapacitet i højden. Samtidig vil højere lagerbygninger muliggøre en mere effektiv brug af arealerne på havnen.

Nyborg Byråd ønsker at understøtte en fortsat positiv udvikling i kommunens erhvervsområder, herunder Lindholm Havn A/S, hvorfor denne lokalplan er udarbejdet. Lokalplanen er udarbejdet sideløbende med kommuneplantillæg nr. 15 - Lagerhaller på Lindholm Havn, der muliggør den forøgede bygningshøjde ved at ændre højdebestemmelserne i rammeområde 1.E.5.

Formål

Lokalplanen har udelukkende til formål, at give mulighed for en større højde på lagerbygninger placeret centralt på havnearealerne. Lokalplanen supplerer gældende lokalplan nr. 222 for Lindholm Havn, Nyborg med en bestemmelse om placering af bygninger på op til 20 meter i højden.