Lokalplanområdet

Der er i alt ni haveforeninger i Nyborg Kommune, der ligger på kommunalt ejet areal, som er omfattet af denne lokalplan. Haveforeningen Grejsdalen administrerer tre underafdelinger, Hf. Carlsminde, Hf. Samvirke og Hf. Vesterled, som også er omfattet af denne lokalplan. 

 

Kort over Nyborg Kommunes kolonihaveforeninger.

Haveforeningerne

Der er i Nyborg Kommune i alt ni haveforeninger på kommunalt ejet areal. Denne lokalplan er opdelt i ni delområder, som kan ses på de efterfølgende sider.

Øvrige haveforeninger

Haveforeningen Grejsdalen administrerer et antal underafdelinger i Nyborg, og 14 haver er beliggende på voldanlægget nord og vest for Nyborg Slot tæt på Nyborgs centrum og er omfattet af Lokalplan nr. 303, Kolonihaver og Havehuse på Nyborg Voldanlæg.

Herudover findes Haveforeningen Engen ved Storebæltsvej i Nyborg, som er privatejet og ikke omfattet af denne lokalplan.

Øvrige forhold

En stor del af kolonihaverne på kommunalt område i Nyborg Kommune er placeret i Nyborg tæt på voldanlægget, mens resten er lokaliseret mod øst, vest og nord, og den sidste er i Ullerslev.

Der er i alt 499 haver placeret på kommunalt område og 18 på privat område. Grundene varierer i størrelsen fra ca. 200m2 til ca. 600m2 og ligger på fladt og kuperet terræn, i bymiljø og omkranset af marker.

Der er offentlig adgang til stier og havegange i alle haveforeninger. De interne ubefæstede havegange i haveforeningen vedligeholdes af haveforeningen, mens de offentlige stier ved haveforeningerne vedligeholdes af Nyborg Kommune.

Delområde 1 - Hf. Helgetoften

Haveforeningen Helgetoften har 93 havelodder.  Haveforeningen er oprettet i 1925 og er lokaliseret vest for Nyborg voldanlæg og nord for Ladegårdssøen ved Nyborg voldanlæg mellem Ladegårdsvej og Helgetoftevej og tæt på Vestergade mod nord.  Hf. Grejsdalen ligger idyllisk med Ladegårdssøen mod syd og bebyggelsen ved Nydamsvej mod nord. Hf. Helgetoften berøres af 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen og 150 meter å-beskyttelseslinjen.

Hf. Helgetoften berøres af BNBO vandboringsområder, å-beskyttelseslinjen og 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen fra det fredede fortidsminde Nyborg Voldanlæg.

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i træ, sadeltag og malet i mange farver. Området fremstår grønt med hække, der adskiller haverne og mange store træer.  Der er interne stier for gående til haverne, og der kan parkeres ved Helgetoftevej, Ladegårdsvej og i midten af området. I dag anvendes de forholdsvis smalle interne stier til kørsel med bil til de enkelte havelodder. Haveforeningen fremstår fint med velholdte huse og haver.

Der er etableret vand i haveforeningen, og el er ledningsført, men ikke alle haver er tilsluttet.

Se Bilag 1 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Haveforeningen Helgetoften en forårsdag

Delområde 2 - Hf. Grejsdalen

Haveforeningen Grejsdalen (v. Hf. Helgetoften) har 15 havelodder.  Haveforeningen er oprettet i 1925 og er lokaliseret nord for Ladegårdssøen ved Nyborg voldanlæg ved Helgetoftevej.  Hf. Grejsdalen ligger med Ladegårdssøen mod syd og Hf. Helgetoften mod nord. Grejsdalen berøres af flere flere beskyttelseslinjer, 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen, å-beskyttelseslinjen og det fredede fortidsminde.

Hf. Grejsdalen berøres af BNBO vandboringsområder, å-beskyttelseslinjen og 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen fra de fredede fortidsminder Nyborg Voldanlæg og Ladegårdsbroen.

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i træ, sadeltag og malet i mange farver. Området fremstår grønt med hække, der adskiller haverne og mange store træer.  Der er interne stier for gående i området, og der kan parkeres i området ved Helgetoftevej, Ladegårdsvej og i midten af området. Haveforeningen fremstår fint med velholdte huse og haver.

Der er adgang til områdets haver ved den interne sti og ved stierne nord og syd. 

Der er etableret vand i haveforeningen, og el er ledningsført, men ikke alle haver er tilsluttet.

Se Bilag 2 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Hf. Grejsdalen set ud mod det grønne areal mod øst, der fører ned til Nyborg Voldanlæg

Delområde 3 - Hf. Carlsminde

Hf. Carlsminde (afdeling under Hf. Grejsdalen) er en lille haveforening med i alt 9 haver. Haveforeningen er lokaliseret mellem Vindingevej og Dalvænget i Nyborg langs to stier.

Hf. Carlsminde ligger ved Vindingevej i Nyborg.

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i træ og malet i mange farver. Området fremstår grønt med hække, der adskiller haverne og flere store træer. Haverne ligger mod baghaverne til områdets villaer, og enkelte er lagt sammen med baghaverne. Haveforeningen fremstår fint med velholdte huse og haver.

Der er to ret smalle stier for gående i området, som afsluttes med trapper ved Vindingevej og Dalvænget, og der parkeres i området ved Gasværksvej, Dalvænget og Carlsmindevej.

Se Bilag 3 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Trappen ved Dalvænget ned til stien gennem Carlsminde

Delområde 4 - Hf. Samvirke

Hf. Samvirke (afdeling under Hf. Grejsdalen) omfatter 5 haver. Haveforeningen er lokaliseret mellem Christianslundsvej og Frisengårdsvej ved jernbanen i Nyborg. Haveforeningen er en lille have i et hyggelig kulturmiljø langs jernbanen og baghaverne til villaerne ved Nymarksvej.

 

Hf. Samvirke ligger ved jernbanesporet til den fynske hovedbane.

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i træ og malet i mange farver. Området fremstår grønt med hække, der adskiller haverne og flere store træer. Haverne ligger mod baghaverne til områdets villaer. Haveforeningen fremstår fint med velholdte huse og haver.

Det er muligt at parkere langs stien ved jernbanen.

Se Bilag 4 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Haveforeningen Samvirke langs den fynske jernbane til venstre

Delområde 5 - Hf. Vesterled

Hf. Vesterled (afdeling under Hf. Grejsdalen) omfatter 15 haver. Haveforeningen er lokaliseret vest for Nyborg voldanlæg og Glacisstien, syd for Ladegårdssøen og øst for Nyborg Fængsel. Mod øst ligger også en lille sø, der er en del af det fredede Nyborg vold- og voldgravsanlæg. Næsten hele haveforeningen ligger indenfor både 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen af det fredede voldanlæg i Nyborg og Å-beskyttelseslinjen og en bræmme mod øst ligger på det fredede fortidsminde.

Hf. Vesterled berøres af flere flere beskyttelseslinjer, å-beskyttelseslinjen, 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen og det fredede fortidsminde Nyborg Voldanlæg

Haveforeningen ligger idyllisk i skovområdet ved Ladegårdssøen på kuperet terræn og er bebygget med kolonihavehuse udført i træ. Området fremstår vildtvoksende og med flere store træer. Haveforeningen er i dens omkreds kendetegnet ved flere store træer, og særligt gamle egetræer præger området.

Det er muligt at parkere langs stien mod skoven, der ligger op mod Nyborg Fængsel.

Se Bilag 5 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Kolonihaver i Haveforeningen Vesterled

Delområde 6 - Hf. Elefanthøjen

Hf. Elefanthøjen med 75 haver. Haveforeningen blev oprettet i 1947 og er lokaliseret i Nyborg ved Østerøvej tæt på Storebælt. 

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i træ, sadeltag og malet i mange farver. Området fremstår grønt med hække, der adskiller haverne. Der er interne stier for gående og biler i området, og der kan parkeres i området ved Nyborg Tennis- og Padelklub, ved de enkelte haver og på et område i midten af området. Haveforeningen fremstår fint med velholdte huse og haver.

Adgangsvej og parkeringslommer ved Elefanthøjens haver.

Der er etableret vand i haveforeningen, og el er ledningsført, men ikke alle haver er tilsluttet.

Se Bilag 6 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Hf. Elefanthøjen ligger ved Østerøvej og Storebælt.

Delområde 7 - Hf. Ravnekær

Haveforeningen Ravnekær omfatter 22 haver og er placeret i den vestlige del af Nyborg mellem Bavnehøj og Ravnekærlund og åbne marker. Gamle Vindingevej og Holckenhavn Fjord ligger mod syd. Hf. Ravnekær berøres af skovbyggelinjen.

Hf. Ravnekærs nordlige ende berøres af skovbyggelinjen.

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i træ, sadeltag og malet i mange farver. Området i fremstår i 2 enklaver med hække, der adskiller haverne. Der er en gennemgående sti for gående i området, og der parkeres i områderne ved denne sti. Haveforeningen fremstår fint med velholdte huse og haver.

Der er etableret vand i haveforeningen, og der er ikke ledningsført el.

Se Bilag 7 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Den gennemgående sti i Hf. Ravnekær

Delområde 8 - Hf. Skovly

Hf. Skovly med 230 haver. Foreningen der er grundlagt i 1947 og er beliggende ved Skaboeshusevej og Juelsbergskoven i det nordlige Nyborg. Hf. Skovly berøres af skovbyggelinjen fra Juelsberg Skoven mod øst.

Hf. Skovly berøres af skovbyggelinjen.

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i træ og malet i mange farver. Området fremstår grønt med hække, der adskiller haverne. Der er interne stier for gående og biler i området, og der kan parkeres i områdets periferi, ved fælleshuset i midten og nord og syd for området. Haveforeningen fremstår med huse af meget varieret størrelse og enkelte grunde virker decideret overbebygget. Haverne fremstår generelt velholdte. 

Der er etableret vand i haveforeningen, og el er ledningsført, men ikke alle haver er tilsluttet.

Se Bilag 8 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold. Et antal kolonihaver i Hf. Skovly ligger inden for interesse-zonen for den fremtidige forlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej, se ovenfor og Kortbilag 8a. Disse haver kan nedlægges, når ringvejsforlængelsen ønskes etableret. 

Randbeplantningen i periferien af Haveforeningen Skovly

Delområde 9 - Hf. Kaliffenlund

Hf. Kaliffenlund med 20 haver. Haveforeningen er beliggende i den sydlige del af Ullerslev by i den nordlige del af Nyborg Kommune. Området ligger inden for en skovbyggelinje og vest for haveforeningen ligger en §3 deklareret sø.

Haveforeningen Kaliffenlund ligger ved den fynske jernbane i Ullerslev.

Haveforeningen er bebygget med kolonihavehuse udført i malet træ. Området fremstår grønt med hække, der adskiller haverne. Der er interne stier for gående, og der kan parkeres nord for området og i parkeringslommer ved de enkelte haver. Haveforeningen fremstår med velholdte huse og huse. 

Der er etableret vand i haveforeningen.

Der er ikke etableret el i haveforeningen.

Ved fællesarealet og haven Banevænget 14 er lejlighedsvis oversvømmet med vand. 

Se Bilag 9 for haver, havens afgrænsning og nærmere placering af sti, vej- og parkeringsforhold.

Haveforeningen Kaliffenlund i Ullerslev ligger ud mod åbne marker