Baggrund
Nyborg byråd har truffet beslutning om udarbejdelse af nærværende lokalplan på baggrund af et ønske om at kunne regulere bebyggelsen og anlæg i kolonihaverne på kommunalt areal i Nyborg Kommune. Det er ambitionen ved lokalplanen at lette sagsbehandlingen for haveforeninger og kommune ved ansøgning om byggeri på haveforeningernes områder i Nyborg Kommune.
Luftfoto fra 2019 af Kolonihaverne Hf. Helgetoften og Hf. Grejsdalen ved Ladegårdssøen med boligetagebyggeriet i Helgetoften og Sprotoften i baggrunden.
Områderne fremstår i dag med bebyggelse og anlæg, der ikke overholder de ordensreglementer, der gælder for kolonihaver i Nyborg Kommune, og som er bestemt i Nyborg Kommunes kolonihavereglement. Kolonihaver er omfattet af Lov om kolonihaver (Kolonihaveloven) og Planloven. Dertil kommer de enkelte haveforeningers regler og vedtægter.
Der er i dag udbredt kørsel med biler og slamsugere på de små haveveje i haveforeningerne i Nyborg Kommune, og der parkeres ofte på steder, som i flere haveforeninger kan være til gene for områdets brugere og forhindre kommunens adgang til området med biler og maskiner, og det kan også forhindre adgang for beredskabet ved brand og redning. Kørslen på havestierne slider også på vejopbygningen og ødelægger dræn og andet, og Nyborg Kommune ønsker at begrænse trafikken, da vejene ikke er opbygget til biltrafik.
En del havehus-ejere har toilet og samletank ved eget hus, og Nyborg Kommune ønsker i flere haveforeninger at samle indsamling af spildevand på centrale steder ved haveforeningerne, hvor slamsugere har uhindret adgang. Der bliver således mulighed for tømning af tørklosetter i stedet for fremtidige tilladelser til samletanke i de enkelte haver. I Hf. Elefanthøjen, Hf. Kaliffenlund og Hf. Ravnekær vil der fortsat kunne etableres samletanke i de enkelte haver.
Der er ikke en samlet indsamling af affald i haveforeningerne i dag. Havehus-ejerne tager affald med ud af området og bortskaffer det på andet sted. Nyborg Kommune ønsker at etablere affaldssteder ved haveforeningerne, hvor områdets brugere kan bringe deres affald ud.
Historien om haveforeninger i Danmark
Danskerne har dyrket småhaver siden middelalderen. I slutningen af 1500-tallet lå der haver uden for Københavns volde, og dette har sikkert også været tilfældet på Nyborg Volde. Områderne måtte ikke bebygges, fordi der skulle være frit skudfelt fra volden. I 1821-28 anlagde enevælden fattighaver kaldet ”hauge-kolonier” flere steder i landet. Fattighaverne var administreret af enevælden og havde både det formål at supplere kosten hos mindre bemidlede, men var også en (opdragende) fritidssyssel, der skulle afholde familiefædrene fra at gå på kro. Havekolonien Hjelm i Aabenraa, der blev fredet i 1979, kan føre sin historie tilbage til disse haver.
Kolonihavebevægelsen
Kolonihavebevægelsen har stærk tilknytning til arbejderbevægelsens foreningsdannelse. Under industrialiseringen voksede byerne, og i kraft af den massive befolkningstilvækst boede arbejderne og deres familier i små, mørke og usunde lejligheder. Kolonihaverne blev en kompensation for dårlige bolig-, såvel som arbejdsforhold.
Sammenkomst i det grønne. Kolonihaveforbundets arkiv. Ukendt by og årstal.
Alligevel skal vi helt frem til 1884, før der er nogen, der tager initiativ til at organisere og udleje havelodder på selvstændige kontrakter med det enkelte medlem.
Initiativet kom fra Jørgen Berthelsen (1851-1922), der i 1884 lejede et stykke jord af Aalborg Kommune og udstykkede 85 haver på ca. 400 m2. Haverne blev udlejet til 14 kr. om året, hvilket svarede til en arbejders ugeløn. Beløbet dækkede jordlejen, udgifter til udsmykning og stier m.m., så hverken J. Berthelsen eller andre tjente på det. Foreningen lå nær byen ved Østerå, som haveforeningens medlemmer kunne hente vand fra, når de skulle vande deres haver. J. Berthelsens haveforening blev, som den første, demokratisk styret med en valgt bestyrelse. Denne type organisering blev grundlaget for hele kolonihavebevægelsen, som fik vind i sejlene i de kommende år.
I 1891 fulgte København trop med sin første haveforening kaldet ”Arbejdernes Værn”. Her kunne arbejderfamilierne nyde lys og luft samt dyrke afgrøder til den daglige husholdning. I 1892 blev haveforeningen Vennelyst oprettet ved Christianshavns Vold. I dag er det Københavns ældste haveforening og en stor attraktion for turister.
Derefter begyndte flere og flere arbejdere og funktionærer at leje jord, danne foreninger og anlægge havekolonier. De fleste haveforeninger blev anlagt på kommunens eller statens dårligste jord såsom tidligere lossepladser.
Efterhånden som kolonihavebevægelsen vinder terræn og forståelse, opstår tanken om en havekoloniorganisation. Den 11. maj 1908 opstår Kolonihavelejerforeningens Forbund, hvilket senere bliver ændret til Kolonihaveforbundet.
Kolonihavernes sociale betydning
Et særligt dansk islæt i arbejderkulturen er kolonihavelivet. Allerede før 1. verdenskrig er denne bevægelse godt i gang. Livet i kolonihaverne opfylder mange formål. Det er et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer. Man drager ud til kolonihaverne – som ligger i gå- og cykelafstand – på søndag og helligdage og i de korte ferier. Nogle familier flytter endda ud i kolonihaven i sommermånederne. For arbejdere er ferierejser ud over landets grænser endnu kun fantasi.
Haverne opfylder også nogle økonomiske formål. De er nyttehaver, hvor der dyrkes vigtige tilskud til lønnen og kosten, hvilket navnlig har betydning i arbejdsløsheds- og krisetider. Haverne er desuden ramme om et vigtigt socialt liv. Familiesammenholdet omkring de fælles aktiviteter bliver styrket, og både kvinder og mænd oplever over kaffen og øllerne en forlængelse af den daglige klassesolidaritet, nu blot i friere former.
Endelig er haverne et paradis for børnene. Kolonihaverne bibringer også en stigende forståelse af naturens produkter som næringsmidler sammen med sansen for planternes og blomsternes skønhed og deres evne til at skabe hygge i hjemmene. Dertil kommer også trangen til at arbejde med jorden, til at indrette og administrere egen bedrift.
Kolonihavernes afgrøder
De mest elementære former for kolonihaver er formentlig kartoffelhaverne, der er meget almindelige under 1. verdenskrig. En del af de arealer hvor de bliver anlagt, er senere bebygget, da hensigten med dem kun er at yde foreløbig hjælp. Det er ikke kun i København, at der bliver anlagt kartoffelhaver, også i de fleste større byer bliver der stillet jord gratis til rådighed til dette formål i perioden 1914-1918. I mange tilfælde bliver der foruden kartofler også dyrket kål, gulerødder og rødbeder.
De fleste kolonihaver i 1920- og 1930´erne er det der kaldes Grønthaver eller Køkkenhaver. Foruden kålplanter bliver der dyrket urter som persille, pastinak og løg, hist og her nogle lægeurter som salvie og løvstik, og nogle krydderplanter som timian, merian, isops og purløg.
Der findes også kolonihaver der primært indeholder frugtavl som æble- og pæretræer, blommer og kirsebærsorter. De små kolonihaver egner sig dårligt til frugtavl og bliver derfor benyttet til køkkenurter og blomster. Faktisk findes der også udelukkende blomsterhaver selv om de ikke er så almindelige som grønthaverne og frugthaverne der har en højere nytteværdi.
Kolonihaveloven
Indtil 2001 kunne kommuner eller stat opsige haveforeningernes lejemål, når de skulle bruge området til noget andet. Mange haveforeninger er på den måde blevet opløst. Det var Miljøminister Svend Auken og Kolonihaveforbundet, der i 2001 stillede lovforslag om at gøre kolonihaverne varige, og loven blev vedtaget. Nu kan kommunerne opsige deres lejemål efter 20-96 år (alt efter aftale) og samtidig stille anden jord til rådighed for haveforeningerne. Dette har sikret den danske kolonihavekultur fra at forsvinde. Loven om kolonihaver skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.
Haveforeningerne i Nyborg Kommune
Kolonihaver udgør i Nyborg Kommune en mulighed for frisk luft og havedyrkning for borgere, der bor i etageboliger og tætte boligområder uden egne haver. Ud over den rekreative værdi giver haveforeningerne et særligt socialt fællesskab.
I Nyborg Kommune er der på kommunal grund udlagt følgende kolonihaveområder:
- Hf. Helgetoften
- Hf. Grejsdalen, Hf. Carlsminde, Hf. Samvirke, Hf. Vesterled samt Hf. Grejsdalen på det fredede Nyborg Voldanlæg (omfattet af Lokalplan nr. 303).
- Hf. Elefanthøjen
- Hf. Ravnekær
- Hf. Skovly
- Hf. Kaliffenlund
Luftfoto taget i 2019 af Hf. Kaliffenlund i Ullerslevs vestlige udkant tæt på jernbanen
Kolonihaveområder opdeles i varige og ikke varige kolonihaveområder. Ifølge kolonihaveloven kan varige kolonihaveområder kun nedlægges helt eller delvist, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Desuden skal der, inden et område nedlægges, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde som erstatning. Denne lokalplans kolonihaveområder er varige.
Et antal kolonihaver i Skovly er ikke varige kolonihaver, da de ligger inden for interesse-zonen for den fremtidige forlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej, se Kortbilag 8a. Disse haver kan nedlægges, når ringvejsforlængelsen ønskes etableret.
På det fredede voldterræn og fæstningsanlægget ligger der i dag flere ældre haver ned til voldgravene. Hvis haverne forlades og forfalder, vil de blive nedlagt under hensyn til det samlede fysiske udtryk af det historiske fæstningsanlæg med de fritlagte skrænter mod voldgraven. Haverne ved Landporten nedlægges ad åre, da det er et væsentligt område at friholde for bebyggelse af hensyn til kulturarvssatsningen "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte".
Haveforeningernes individuelle vedtægter regulerer i øjeblikket bebyggelsesmuligheder og husregler i de enkelte kolonihaveområder herunder regler for overnatning og ingen beboelse i vinterperioden.
Luftfoto taget i 2016. Til venstre Hf. Carlsminde mod Vindingevej og til højre Hf. Vesterled ved Ladegårdssøen i Nyborg.
Formål
Formålet med Lokalplanen er at regulere bebyggelse og færdsel på kolonihavernes område. Der har i de seneste år forekommet byggeri, som ikke opfylder ånden i kolonihavetanken, ligesom der foregår færdsel på alle områder og stier i kolonihaverne og der er begrænsede arealer til p-pladser. Kørsel på de smalle stier slider på stierne og medfører jævnlige reparationer.
De fleste områder er skabt i en anden tid, og de smalle stier og veje er ikke konstrueret og dimensioneret til bilkørsel. Det er ikke muligt at ændre stierne til veje eller udlægge det ønskelige antal p-pladser. Kolonihaveområderne må accepteres som de er udlagt ved etableringen.