Servitutter

Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse af tinglyste servitutter indenfor lokalplanområdet. 

Der forekommer ikke servitutter, som vurderes uforenelige med lokalplanen, og som derfor skal aflyses i henhold til planlovens § 15, stk. 2. nr. 21. 

Dog er der tinglyst følgende fire servitutter, som skal respekteres: 

  • Dato/løbenr. 12.10.1972 926844-35 med titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv   

Servitutten omhandler et kabeltracé over den nordlige del af lokalplanområdet. Arbejder i nærheden af tracé skal anmeldes med 8 dages varsel til ledningsejer, TDC.

  • Dato/løbenr. 19.11.1998 614952-35 med titel: Dok om varmeforsyning m.v. vedr. 1 uæ og 1 vd.

Servitutten vedrører en gasledning i den nordlige del af lokalplanområdet med servitutbælte på 10 m omkring ledningens midte. Arealet må ikke bebygges, beplantes eller benyttes på anden måde, der kan være til gene for ledningsanlægget.

Påtaleberettiget er til enhver tid værende ledningsejer (pr. maj 2023 Evida) 

  • Dato/løbenr. 08.03.2017 1008494616 med titel: Deklaration vedrørende Banedanmarks rettigheder over DSB's ejendomme ved Nyborg Station (Vest).

Servitutten vedr. hele matr. nr. 40h, Nyborg jorder. Generel servitut tinglyst på DSBs ejendomme til sikring af jernbanedrift herunder at DSB og senere ejere skal respektere jernbanedrift samt ulemper forbundet hermed. Sikrer tillige adgangsforhold, ledninger, reklamer og lysanlæg mv.

Påtaleberettiget er Banedanmark 

  • Dato/løbenr. 11.01.1896 923427-35 med titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Vedr. 32

Servitutten vedrører nedlægning af en kloakledning vedr. daværende matr.nr. 1a Juelsberg. Ledningen kan ikke stedfæstes ud fra teksten og den vedrører dermed muligvis stadig matr.nr. 32.

Det vurderes, at servitutterne ikke er i strid med lokalplanen, så længe, at de påtaleberettigede orienteres om nærværende lokalplan.