Vejloven

Der er langs Hovedgaden (statsvej 704 Nyborg-Bøjden) tinglyst en deklaration om vejbyggelinje indtil 15 m fra vejmidten. På de arealer, der ligger foran vejbyggelinjen, må der ikke uden vejmyndighedens tilladelse opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art (§ 40 stk. 2). Vejdirektoratet er vejmyndighed for Hovedgaden. Se oversigtskort under afsnittet Påvirkning af produktionsvirksomheder under Forhold til anden planlægning.

Nye adgange og udvidelse af eksisterende adgange til offentlige veje og stier må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse (§ 49). Vejdirektoratet er vejmyndighed for Hovedgaden.