Hovedgaden i Ørbæk har ligget med sit nuværende forløb fra dengang Ørbæk var en lille landsby, beliggende i den sydlige del af Hovedgaden omkring lavningen ved Ørbæk å. Da jernbanen kom til Ørbæk opstod en ny bebyggelse omkring Stationsvej og Hovedgaden, og byens ”centrum” flyttede mod nord omkring Stationsvej og Ørbæk kro. I dag er stationen nedlagt, og de store gårde nord for landsbyen er erstattet af Netto, SuperBrugsen og en tankstation. Antallet af butikker på Hovedgadens nordlige del er reduceret, hvilket har været med til, endnu engang, at forskyde byens centrum for handel og liv. Denne gang til Hovedgadens sydlige del omkring de store dagligvarebutikker.
Lokalplanens område omfatter størstedelen af bebyggelsen langs Hovedgaden fra Hulvejen i syd og til apoteket i nord. Enkelte områder er undtaget fordi anden tidssvarende planlægning allerede er gældende for disse områder, f.eks. Ørbæk kro, Almas Hus og SuperBrugsen.
Lokalplanområdet støder op til de vigtige udviklingsområder ved Almas Hus og have (Sentvedvej 1, 5853 Ørbæk) og bag dagligvarebutikkerne. Lokalplanen sikrer forbindelse mellem Hovedgaden og disse områder.
Figur: Lokalplanens afgrænsning og omgivelser. Planområdet ligger midt i Ørbæk og omfatter arealerne langs byens hovedgade. Lige syd for planområdet ved kirke, skole og Ørbæk Midtpunkt investerer Nyborg Kommune i nye rekreative faciliteter, forskønnelse og samlingssteder. Med investeringerne rykker Ørbæks centrum mod syd ved Almas Hus, men Hovedgaden er stadig byens rygrad. Øst for planområdet planlægges fremtidens byudvikling.
Hovedgadens tre dele
Hovedgaden danner den bymæssige rygrad gennem Ørbæk. Hovedgaden er på én gang boliggade, indkøbsgade og hovedfærdselsåre for gennemkørende trafik, hvilket præger Hovedgaden betydeligt. Ørbæk Hovedgade opleves visuelt i 3 dele:
”STATIONSBYEN” ligger mod nord og omfatter området omkring rundkørslen. Området udgør Hovedgadens nordlige indgang og afslutning, og er rumligt defineret og afgrænset af Ørbæks gamle kro/antikbutik, Stationsvejs husrække og bygningen med den gule facade ud til rundkørslen. Tankstationens parkeringsareal og parkeringsarealet foran kroen skaber i modsætning hertil et mere diffust og åbent område, uden en særlig bymæssig karakter.
”DEN TÆTTE DEL” ligger centralt på Hovedgaden og højt i terrænet. Her er bebyggelsen tættere og højere end i både den nordlige og sydlige del af Hovedgaden. Det give den centrale del en mere bymæssig karakter med en større tæthed. Herfra er der fine kik til kirken og det gamle mejeri.
”DET NYE CENTRUM” ligger i den sydlige del af Hovedgaden og omfatter bl.a. arealerne ved Brugsen og Netto. De to store bygninger skiller sig ud fra den lille skala, som ellers præger Hovedgaden. Som i den nordlige del opleves gaderummet mod syd mere opløst end i den centrale del af Hovedgaden. Det skyldes bl.a. de store åbne parkeringsarealer, og at bebyggelsen ligger tilbagetrukket fra vejen på begge sider af Hovedgaden.
Figur: Hovedgaden kan opdeles i flere dele med hver deres karakter. I midten er "den tætte del", der har mere i urban karakter flankeret af "stationsbyen" på ene side og "det nye centrum" ved den gamle landsby - nu Netto, SuperBrugsen og Almas hus - på den anden.
Orienteringspunkter
Kigger man ned ad Hovedgaden, er der mange forskellige bygninger og elementer, som præger bybilledet. Dog er der særligt fire steder, som fanger øjet og giver fine kig. Det er først og fremmest kirken og mejeriet mod syd, det er rækken af Hovedgadens højeste og ensartede huse centralt på gaden, de store træer i Hovedgadens største have mod nord og den gule facade, der bryder Hovedgadens retning nord for rundkørslen. Disse kig og orienteringspunkter giver kvalitet til Hovedgaden og er værd af fastholde.
Figur: Kirken troner "i bunden" af Hovedgaden og fungerer som pejlemærke på meget af gaden.
Bebyggelsens karakter
Bebyggelsen på Hovedgaden varierer, både i forhold til byggeskik, alder, skala og arkitektonisk værdi. Der er dog en række fælles træk og særlige bebyggelser, som er med til at give Hovedgaden dens karakter, og som derfor også fortjener særlig opmærksomhed i den fremtidige planlægning.
Der hvor der ønskes ny bebyggelse eller tilbygninger på Hovedgaden, er det vigtigt, at de eksisterende kvaliteter bevares, og at ny bebyggelse tilpasses den eksisterende. Langs Hovedgaden er fastlagt en byggelinje 15 m fra vej. Det er dog kun meget få steder, hvor denne byggelinje er overholdt med den nuværende bebyggelse. Det er ønskeligt at fastholde facadelinjen tæt på vejen, evt. med undtagelser hvor der skabes byrum mellem bebyggelsen og vejen.
På Hovedgaden er der nogle bebyggelser eller facaderækker, som i kraft af deres historie eller arkitektur træder særligt frem, og som er vigtige at passe godt på. Det er bl.a. den gamle kro, den gamle dyrelægebolig, den hvide bedre byggeskiksvilla som er flot og bevaret med stor respekt for husets byggeskik, den gamle mejeribolig, som udpeget som bevaringsværdig, og selvfølgelig Almas hus som er fredet. Facaderækken, som består af de høje bygninger i den centrale del af Hovedgaden, er med til at give Hovedgaden en særlig bymæssig karakter, og den bør derfor også have særlig opmærksomhed.
Figur: Disse fire bygninger er de mest markante ejendomme på midten af Hovedgaden. Planen sørger for at nybyggeri kan bygges i samme stil og størrelse.
De fleste huse ligger helt ud til vejen og danner en ensartet og forholdsvis klar facadelinje mod Hovedgaden. Dette er med til at understøtte Hovedgadens karakter af bygade. De smalle mellemrum mellem husene giver variation. Bygningshøjden er fra 1 til 2 etager med udnyttet tagetage. Gennemgående facadematerialer er enten røde (Stationsbyen) eller gule tegl, mange facader fremstår som pudsede facader.
Den dominerende tagform på bebyggelsen på Hovedgaden er sadeltage med en taghældning på mellem 40 - 60 grader. Enkelte af husene har kvart- eller halvvalmede tage. Tagmaterialet er typisk røde teglsten, mørkt bølgeeternit eller skifter. Flere af husene har bevaret taget uden udhæng, hvilket giver de underliggende gesimser plads og er i overensstemmelse med husets byggeskik. Et andet træk er de markante frontkviste og mindre kviste på tagene, som ses i flere varianter.
Figur: Der benyttes næsten kun sadeltage på Hovedgaden med undtagelse af nogle af de store butikker og tankstationer.
Husets vinduer har stor betydning for, hvordan huset opleves. Derfor er det vigtigt, at husets vinduer og døre passer til husets byggeskik. På Hovedgaden er husenes døre og vinduer forskellige, men de har det til fælles, at de fleste huse har bevaret de oprindelige 2 eller 3 rammede vinduer, dannebrogsvinduer eller sprossede vinduer, som bygningerne er født med.
Bygningsdetaljer, som fx gesimser og stik, er både kulturhistorisk og arkitektonisk med til at give facaderne liv og værdi. Flere af husene på Hovedgaden er opført med fine gesimser eller stik rundt om vinduerne. De fortæller både om husets historie, og er med til at gøre bebyggelsen til noget særligt. Derfor er det vigtigt at passe godt på dem. Omvendt er det i forhold til skilte og reklamer, som let skaber visuel uro. På bageren og blomsterbutikken er skiltene fint tilpasset facaden, mens både starten og slutningen af Hovedgaden er påvirket af mange og store skilte og reklamer, som dominerer.
Figur: Bygningsdetaljer gør meget for en bygningskarakter. Der er mange fine eksempler langs Hovedgaden, og mange steder sikrer tagudformningen, at man kan se detaljerne mellem facade og tag.
Det grønne
Det grønne langs med Ørbæk Hovedgade er vigtigt i forhold til, hvordan man oplever vejstrækningen. De grønne træk består af flere elementer. Der er haverne og de store træer, der støder op til Hovedgaden. Navnlig de store træer giver værdi og har betydning for helhedsindtrykket. Der er vejtræerne, der står mellem vejbanen og fortovet langs med hele Hovedgaden. Vejtræerne trives dog mindre godt, og de kan flere steder trænge til en udskiftning. Herudover er der smalle strækninger med hække og grønne forarealer langs Hovedgaden, der også er med til at tilføje grønt udtryk.
Ved Netto, længst mod syd, strækker det store grønne strøg omkring Ørbæk Å og Almas hus sig helt op til Hovedgaden. Almas hus og have rummer de bedste muligheder for at udvikle et fremtidigt mødested med plads til ophold ved Hovedgaden. Her er frodigt, stille og ingen trafikstøj. Langs med Hovedgaden er der også flere mindre strækninger eller ”lommer”, der kan rumme plads til ophold eller ”pauser” på turen langs Hovedgaden.
Figur: Træer langs Hovedgaden: Til højre ses et eksempel på hvordan grønt er med til at skabe rum og vise Hovedgaden fra dens bedste side: Det store træ foran Hovedgaden 5 er vigtigt for Hovedgadens udtryk. Til venstre ses et eksempel på den mere sparsomme træbeplantning langs Hovedgaden, der ikke skaber den ønskede alléeffekt langs Hovedgaden i dens nuværende form. Træerne her har ikke gode vækstbetingelser.
Sammenhængen til byudviklingen
Lokalplanområdet overlapper med og ligger tæt og ad byudviklings- og forskønnelsesprojekterne, der er sat igang efter Helhedsplan for Ørbæk. Det drejer sig f.eks. om Almas hus og have (Sentvedvej 1), handelstorvet mellem SuperBrugsen og Netto og træbryggen langs Ørbæk å. Alle projekterne skal være med til at bringe "bagsiden i front", altså hive Ørbæks grønne kvaliteter langs åen tættere på Hovedgaden. Det er illustreret på skitsen nedenfor.
Det er kun handelstorvet af de nævnte projekter, der er omfattet af denne plan, og kun delvis. De resterende er omfattet af anden planlægning.
Figur: Illustration af, hvordan det grønne skal føres fra "bagsiden" ved Ørbæk å og frem til Hovedgaden. Flere og større træer langs Hovedgaden og på nye mindre pladser kan være med til at understøtte dette.