I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der udarbejdet et udkast til en udbygningsaftale mellem Nyborg Kommune og ejeren af Bryggerivej 1-3 efter planlovens § 21b.
Aftalen vedrører ombygning af krydset Storebæltsvej-Bryggerivej, hvortil vejadgangen til lokalplanområdet er placeret. For at sikre en smidig afvikling af trafikken, er der behov for at etablere en venstresvingsbane, samt at begrænse udkørsel fra Bryggerivej til Storebæltsvej til kun at omfatte højre ud - dvs. ind mod byen. Udbygningsaftalen skal samtidig sikre, at krydset fortsat er sikker at færdes i for bløde trafikanter og opretholder alle nuværende forbindelse.