UDKAST TIL ENDELIG VEDTAGELSE.
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 7. september til den 5. oktober 2022 efter godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget 29. august 2022.
Klagevejledning
Byrådets afgørelse om forhold, der er omfattet af lov om planlægning (LBK nr. 1157 af 01/07/2020) kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages Planklagenævnet.
Byrådets afgørelse om forhold, der er omfattet af lov om planlægning, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages Planklagenævnet. Eventuel klage over retlige spørgsmål skal indgives ved brug af Klageportalen via borger.dk eller virk.dk. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Vejledning til Klageportal og gebyrordning findes på www.nævneneshus.dk. Gebyret er p.t. 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder. Gebyret tilbagebetales hvis klagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen fra Planklagenævnet.
Du kan læse mere her: klagevejledning.
Miljøvurdering
Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021) skal planer, der tilvejebringes inden for fysisk planlægning, miljøvurderes. Såfremt planen kun omfatter et mindre område på lokalt plan skal planen imidlertid screenes, for at afgøre, hvorvidt planen kan forventes at medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger. Hvis planen ikke forventes at medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger skal planen ikke miljøvurderes.
Det er i screeningen vurderet, at lokalplanforslaget ikke vil kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger og at forslaget derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Vurderingen bygger navnlig på, at der med lokalplanen kun i begrænset omfang tillades mere byggeri i området, at byggeriet ikke forventes at blive påvirket negativt at hverken den kendte jordforurening, fremtidig oversvømmelser eller støj fra nærliggende virksomheder ligesom at den tilladte bebyggelse ikke forventes at vil give anledning til en væsentlige forøgelse af vejtrafikken eller påføre omkringboende væsentlige visuelle gener.
Efter en vurdering efter § 8 stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021) er der derfor ikke foretaget en miljøvurdering af lokalplan nr. 314 efter § 8 stk. 1. Afgørelsen, der er truffet efter § 10 i loven, er annonceret og offentlig bekendtgjort den 7. september 2022.
Der kan indgives klage over at der ikke er gennemført en miljøvurdering inden fire uger, dvs. senest 5. oktober 2022. Du kan se klagevejledningen ovenfor.