Vej- og stiplanlægning
Der vil alene være adgang til lokalplanområdet i bil fra Spurvevej ad ny privat fællesvej med gennemførelse af denne lokalplan.
De planlagte adgangsveje og boligveje indenfor lokalplanområdet får status som private fællesveje.
Der skal skabes stiforbindelser til Libavej mod øst samt til det grønne område mod sydøst.
Trafikplan og kollektiv transport
De nye boliger ligger med god adgang til lokale og regionale kollektive transport muligheder. Der er ca. 800 meter til Hovedgaden i Ørbæk, hvor der er flere busstoppesteder. Der er en række busruter til Nyborg, Kerteminde, Odense, Ringe, Svendborg og Fåborg via syv buslinjer.