Lokalplanområdet

Lokalplanområdet er beliggende i et boligområde centralt placeret i Nyborg by, boligområdet er afgrænset af fynske motorvej mod øst, og jernbanen mod syd-vest, boligområdet består primært af en åben-lav boligbebyggelse. Lokalplanområdet er beliggende i den sydlige ende af Aldershvilevej og afgrænses som vist på kortbilag 1. 

Lokalplanområdet omfatter fire selvstændige ejendomme, der sammenlagt dækker et areal på 0,8 ha.

Figur: Lokalplanens afgrænsning og omgivelser. Lokalplanområdet ligger på Aldershvilevej i et eksisterende boligområde i den nordøstlige del af det centrale Nyborg. Boligområdet afgrænses af Fynske Motorvej mod øst og jernbanen mod syd. Mod øst ligger desuden Christianslundsskoven og Storebælt, som giver området særligt gode rekreative faciliteter indenfor korte afstande.

Eksisterende bebyggelse

Det bevaringsværdige gårdanlæg Aldershvile præger lokalplanområdets arkitektoniske udtryk. Aldershvile omfatter hovedbygningen og to længer, der omkranser gårdspladsen. Aldershvile blev opført i 1832, som landsted for byens latinskole rektor. Gårdanlægget har en generel høj arkitektonisk værdi, dog er den vestlige bygningslænge, som er meget markant for vejforløbet langs Aldershvilevej, i meget ringe stand.

Udover Aldershvile er lokalplanområdet udstykket i to parcelhusgrunde og en større grund mod nord, hvor det ønskes at opføre otte tæt-lav boliger, på arealet ligger idag en gammel driftsbygning, som ses nedrevet i forbindelse med opførsel af en ny bebyggelse.