Vej og trafik

Vej- og stiplanlægning

Planområdet planlægges vejforsynet fra Langelandsvej. Langelandsvej giver adgang fra Fynsvej til en del af industriområdet erhvervsområde vest. Vejen er ikke indrettet til at betjene bløde trafikanter, da der hverken er fortov eller cykelsti. Planområdet planlægges derfor sammenkoblet med fortov og cykelsti langs Fynsvej med direkte stiadgang. Der planlægges endvidere stiadgang for bløde trafikanter til den offentlige vej Mosevej, hvorved der opnås en direkte fodgængerforbindelse til dagligvarebutikken ved Bøjdenvej.

De interne veje og stier i planområdet udlægges som private fællesveje og -stier.

Trafik

Fynsvej er én af de primære indfaldsveje til Nyborg by. Vejen er trafikeret og der forventes en stigning i trafikken i fremtiden. I 2018 blev der målt en ÅDT på Fynsvej ud for planområdet på 6.843. Trafikken vurderes at være steget siden. Der foreligger ikke nyere tællinger fra Langelandsvej, men trafikmængden på vejen vurderes, at være begrænset.

Lokalplanområdet forventes kun i uvæsentligt omfang at øge trafikken på vejene i området. Det skyldes, at den muliggjorte boligudbygning er relativ lille i antal boliger. 

Kollektiv transport

Planområdet ligger mindre end 300 m fra en række busstoppesteder, der i 2020 betjenes af Fynbus. Det drejer sig om:

  • Stoppested på Fynsvej, der betjenes af rute 831U.
  • Stoppested på Ladegårdsvej, der betjenes af ruterne 715, 2, 831U, 709, 1 og 832U.
  • Stoppested på Bøjdenvej, der betjenes af ruterne 715, 920, 709 og 1.
  • Stoppested på Vindingevej, der betjenes af ruterne 2, 920, 709 og 832U.

Området vurderes på  den baggrund af være velforsynet med kollektive transportmuligheder.