Nyborgs klimatilpasningsplan udpeger 11 fokusområder, hvor der kan være behov for klimatilpasning. Ørbæk udgør et af disse områder.
Ørbæk er udpeget som fokusområde, da der i fremtiden kan komme oversvømmelser af den centrale del af byen ved skybrud. Der ligger endvidere en del sårbare institutioner og forsyningsanlæg i kategori 1. Der har endnu ikke været problemer med oversvømmelser i fokusområdet.
En indledende screening viser, at området omkring Enebærvej ikke er væsentligt udfordret i forbindelse med skybrudshændelser, hvorfor lokalplanen ikke opstiller retningslinjer for klimatilpasning.