Bestemmelser

I henhold til § 15 i lov om planlægning (lovbek. nr. 1157 af 01/07/2020) fastsættes herved følgende bestemmelser for lokalplanområdet.

1.1. Det er lokalplanens formål, at sikre:

  • at eksisterende og ny bebyggelse kan anvendes til bolig- og/eller offentlige formål.
  • at bebyggelsens omfang og ydre fremtræden tilpasses det omkringliggende boligområde, så karakteren som åben-lav og tæt-lav boligområde fastholdes. 

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 13bv, Ørbæk By, Ørbæk, samt alle parceller, der udstykkes herfra.

2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver heri. 

3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav eller tæt-lav bebyggelse, samt offentlige formål i form af offentlig administration. 

4.1 Der kan som udgangspunkt ikke ske udstykning indenfor lokalplanen.

Undtaget er udstykning til tæt-lav bebyggelse. I dette tilfælde må der ikke udstykkes grunde, som er mindre end 250 m2.

5.1 Vejadgang til lokalplanområdet/adgangsvej skal ske fra Enebærvej, som vist på Kortbilag 1.

6.1 Der gælder følgende parkeringsnorm inden for lokalplanområdet:

  • Til hver åben-lav bolig skal der sikres plads til to parkeringspladser til biler på egen grund.
  • Ved tæt-lav-bebyggelse skal der etableres 1,5 parkeringspladser pr. bolig til biler og 3 cykelparkeringspladser pr. 100 m2 etageareal.
  • Til offentlig administration skal der sikres plads til minimum en parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal.

7.1 Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 30 %.

7.2 Bebyggelsen må ikke opføres i mere end én etage med udnyttelig tagetage (1½ etage).

7.3 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,5 m over terræn.  

Sekundære bygninger:

7.4 Omfang og placering af sekundære bygninger, som eksempelvis carport, udhus mv. følger bygningsreglementets almindelige bestemmelser.

7.5 Sekundære bygninger i forbindelse med ejendommens anvendelse som offentlig administration skal følge bygningsreglementets almindelige bestemmelser svarende til, hvis anvendelsen var et enfamiliehus.    

​Bygningsreglementet BR18 er gældende på tidspunktet for vedtagelsen af nærværende lokalplan. 

​8.1 Facader må kun fremstå som blank mur i tegl, som vandskuret/pudset mur eller i træ.

8.2 Malede overflader må kun fremstå i farver efter den klassiske jordfarveskala, jf. bilag 2, sort, hvid eller disses farvers blanding.

8.3 Tage må ikke udføres med en taghældning på mere end 45 grader.

8.4 Tagbeklædning må ikke fremstå i reflekterende materialer med et glanstal på over 10.

8.5 Ved behov for skiltning må der opsættes ét skilt ved adgangsdøren på højest 0,2 m2 og ét oplysningsskilt på terræn på højst 0,4 m2. Sidstnævnte må ikke være højere end 1 m over terræn. 

Sekundære bygninger 

8.6 Sekundære bygninger må ud over ovennævnte materialer også opføres med skifer, eternitskifer, cementfiber uden struktur eller lodrette metalplader i stål eller aluminium udført med fals eller trapezprofil - legehuse og drivhuse er undtaget. Metalplader må ikke være reflekterende. Tage må endvidere fremstå i plastik. Malede flader må kun fremstå i farver efter den klassiske jordfarveskala, jf. bilag 3, sort, hvid eller disses farvers blanding.

9.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende.

9.2 Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 meter i forhold til det naturlige terræn. Terrænreguleringer tættere på skel end 0,5 m er ikke tilladt. Skråningsanlæg må ikke være stejlere end 1:1.

9.3 Containere må ikke opbevares på private arealer.

Grundvand 

9.4 Befæstelsesgraden for lokalplanområdet må ikke overstige 30 %, alternativt skal der for den del der overstige 30% etableres forsinkelse før afledning til det offentlige kloaksystem. 

Der skal indhentes tilladelse til eventuel nedsivning fra befæstede arealer, som eksempelvis vand fra veje og p-pladser. 

10.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes offentligt spildevandsanlæg inden ibrugtagning.

10.2 Parkering til ejendommen skal være etableret i overensstemmelse med § 6.1.

11.1 Byplanvedtægt nr. 2 i Ørbæk By aflyses indenfor denne lokalplans område, som afgrænset på kortbilag 1. 

Lokalplanens retsvirkninger

En lokalplan fastlægger udviklingen af et område, og der må når planen er vedtaget, ikke etableres byggeri eller anlæg i modstrid med planen.

Lokalplanen regulerer kun fremtidige forhold. Byggeri og anlæg som er lovligt etableret før lokalplanen, kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke pligt til at etablere de byggerier og anlæg som lokalplanen beskriver, men når de etableres skal det ske i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.

Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.

Dispensation fra lokalplanen (Planlovens §§ 19 og 20)

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Ekspropriation efter lokalplanen

Byrådet kan i medfør af § 47, stk. 1, i planloven ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt og for varetagelse af almene samfundsinteresser.

Ekspropriation er tvungen afståelse af ejendom og kan efter Grundlovens § 73 kun ske ifølge lov hvor almenvellet kræver det og mod fuldstændig erstatning.

Efter praksis gælder desuden en række betingelser, som skal være opfyldt ved en ekspropriation. Ekspropriationen skal således være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet. Herudover skal ekspropriationen være rimelig i den konkrete situation.